Kort om Sport

Jeg har gennem mit liv dyrket forskellige typer af sport, dog gik det aldrig så godt med sporten i skolen, men jeg gav det alligevel en chance.

Skydning

Da jeg arbejdede på Rigshospitaler i meldte jeg i 2008 ind i deres idrætsforening; her kunne man nemlig melde sig til skydning. Dengang valgte jeg at skyde .22 riffel. Desværre var det ikke længe jeg var der, da jeg meldte mig ud efter at have skiftet stilling til Regionen.

I 2020 meldte jeg mig derfor ind i Søværnets Idrætsforening hvor jeg meldte mig ind i SIF Københavns Skydeudvalg og valgte at skifte fra riffel til pistol. I min tid i SIF har jeg fået en del gode placeringer i forskellige konkurrencer og mesterskaber, og jeg har vundet følgende medaljer:

  • Københavns Mesterskab 2021, Militær Hurtigskydning (Åben klasse)

Motionsløb

De seneste par år er jeg begyndt at løbe meget, og mit første rigtige motionsløb var… en halvmaraton. Siden dengang er det blevet til en hel del forskellige motionsløb, både tilstedeværende og virtuelle løb, og meget ofte på 10 km distancen.

  • 2019
    • Copenhagen Half Marathon (halvmaraton/21,1 km)
    • Nisseløbet (5 km)
  • 2021
    • Gardernes Nytårsløb (10 km)
    • Social Bubble Run (5 km)
    • Denmark Spring Run (5 km)
    • Full Moon Run (5 km)
    • Royal Run ’20/’21 (10 km)
    • Lufthavnen Rundt (halvmaraton/21,1 km)
  • 2022
    • Marine Corps Historic Half (halvmaraton/21,1 km)
    • Hærløbet (10 km)
    • Marine Corps Marathon 10K (10 km)
    • Royal Run (One Mile/1,6 km)
    • Royal Run (10 km)
    • Platinum Jubilee (10 km)
    • Scottish Highlander Run (5 km)
    • Top Gun Maverick Run (5 km)
    • Sommerløbet (10 km)
    • History & Heritage: XF-85 Goblin (10 km)
    • DHL-stafetten (2x 5 km)
    • Air Force Marathon (10 km)
    • Navy 10K (10 km)
    • History & Heritage: F86 Sabre (10 km)
    • Canada Army Run (5 + 10 km)
  • 2023
    • History & Heritage: C-47 Skytrain (10 km)
    • Marine Corps Semper 5ive (5 miles/8 km)
    • Marine Corps Historic Half (halvmaraton/21,1 km)
    • Royal Run (10 km) – Sponseret af Kriminalforsorgen/BlivFængselsbetjent.dk
    • Sommerløbet (10 km)
    • DHL-stafetten
    • Air Force Marathon (10 km)

March

Også lange traveture har været noget jeg har givet mig i kast med; faktisk en uge efter mit første halvmaraton tog jeg på min første marchtur, det blev så til flere efterhånden:

  • 2x Gardermarch (8 KM)
  • 2x Julemærkemarch (10 km)
  • Søgårdmarchen (40 km)
  • 3x Alternativ Veteranmarch (7,5 km)
  • 3x Alternativ Veteranmarch (15 km)
  • Alternativ Veteranmarch (30 km)
  • Føringsstøtteregimentets Medaljemarch (20 km)
  • Flyvevåbnets Flyver March (20 km)
  • Swedish Army Challange 2021 (30 km)
  • Airborn March (10 km)
  • Marche Internationale de Diekirch (2x 20 km)
  • 2x Resul (10-40 km)
  • Bremer Remote Marsch (24 km)
  • 2x Czech Military March (20 km)
  • 2x Czech Statehood March (20 km)
  • 2x Austerlitz March (20 km)
  • Schweizerischer Zweitagemarsch (2x 10 km)

Fodbold

I mange går spillede jeg fodbold, og det blev til en enkelt medalje ved Limone Cup i Italien hvor jeg var med som træner for et lilleputhold og spillede for et seniorhold for Sundby Boldklub (medaljen for Limone Cup har jeg ikke mere, da jeg har givet den væk).
I min barndom spillede jeg for B1908 og det blev til en flidspræmie.

  • Spiller
    • B1908
    • Sundby Boldklub (ad-hoc)
  • Træner
    • Sundby Boldklub, 2. Lilleput
    • Frederiksberg Alliancen 2000 / FA2000, 2. Lilleput

Atletik

En kort periode var jeg med i Atletikklubben Gullfoss. Atletik har generelt aldrig været min stærke side, og kun en enkelt medalje er blevet tildelt, som endda var efter jeg havde forladt klubben, nemlig Amagermesterskab 1999.

Svømning

Officielt set har jeg aldrig gået til svømning, men det har været en del af skole og ungdomsskole. I løbet af min skoletid har jeg modtaget forskellige svømmemærker – som jeg i øvrigt aldrig har fundet ud af hvad man skal bruge til. Dem jeg har kunne finde frem er

  • 25 m

Jiu-jitsu

På ungdomsskolen trænede jeg jiu-jitsu; det gav mig både nogle færdigheder i selvforsvar, men også en god portion disciplin. Det er dog aldrig noget jeg har kastet mig videre ud i. Ud over det hvide bælte som man starter har jeg gradueret til Gult og Orange bælte.

Skisport

I min barndom havde mine bedsteforældre et eller to sæt langrandsski hængende i deres skur – formentligt fra 1960erne eller 70erne som mine onkler har brugt; og en dag prøvede jeg dem – uden de rigtige støvler, og det gik hverken godt eller var særlig interessant. Da jeg var ca. 15 år gammel var jeg så på min første rigtige skitur til Sälen i Sverige og det var da meget sjovt selvom jeg aldrig rigtigt kom videre fra øvebakken. Derefter er det aldrig rigtigt blevet til noget.

Min hustru vil gerne stå på ski så vi skal i den grad ud at prøve det som familie – og har har også mine egne ski:

Langrandsski: Jeg købte et sæt billige, originale Toyota tagbøjler til min 2004 Toyota Yaris – bøjlerne var egentligt lavet til den nyere model (XP90 fra 2006-2011) men passede fint på min ældre model: Sammen med bøjlerne fulgte også et sæt skiklemmer – og så måtte jeg jo have et sæt ski! Jeg spurgte først min bedstefar om de stadig havde de gamle, men de var smidt ud for længe siden. I stedet fandt jeg et par andre gamle langrandsski helt gratis – og endda til opsamling på vej hjem fra arbejde! Der er dog ingen stave til.
Skiene er et sæt norske Bonna Modell 1800 fra 1970erne med en Skilom 3-pin binding. Hvis de viser sig ikke at være gode, er de stadig meget fine, og kunne gøre sig godt som pynt!

Alpinski: Det jeg prøvede som ung i Sälen var alpin skiløb – og det syntes jeg var meget sjovt – selvom jeg jo ikke nåede på en rigtig pist, og jeg endte med at lade stavene stå da jeg aldrig rigtigt fik styr på at stå på ski med stave.
Jeg fik dog endnu engang brug for mine skiklemmer da jeg fik et sæt gamle Atomic Team Racing ski forærende: Købt af én på en skiferie i Østrig hos en pensioneret skiløber der nu havde skiforretning; det var en specialudgave der kun er lavet 1000 af i samarbejde med den østriske Formel 1-kører Gerhard Berger. Der medfulgte et sæt Colt skistave, en skipose og transporthåndtag. De er virkelig flotte og det kunne være sjovt at få dem prøvet af!