Transport Tycoon

Jeg har altid haft lidt interesse for mekanik, og skulle efter mine bedsteforældre lukkede deres butik have haft overtaget min morfars gamle bil – en ’83 Ford Escort Mk3 Estate, men desværre kunne vi ikke nå at få renoveret den inden syn – en beslutning som jeg i dag er meget ked af!

Senere har jeg fået min egen veteranbil, jeg har overtaget min fars gamle bil – og har haft en efterhånden solid samling af knallerter og motorcykler. Nedenfor kan man se hvad jeg har og har haft af transportmiddler – ikke alt vil dog blive repræsenteret.

Biler

Gennem tiden har jeg modtaget en del forskellige biler som jeg kunne få eller købe meget billigt, heriblandt min morfars gamle Ford Escort som han brugte som firmabil, min mors anden Ford Ka (hun ville endda have haft solgt sin første for at købe mig en scooter – hvilket jeg var glad for at hun ikke gjorde!), min kammerats Ford Sierra (lækker bil, desværre manglede jeg tiden og pengene til at lave den så måtte takke nej) og min onkels nabos bil som ikke var en Ford, men en Volkswagen Passat – som jeg ikke på daværende tidspunkt have plads til.

1961 Hillman Minx IIIC: Den første bil jeg købte var en Hillman Minx som jeg fandt i Veteranposten til en ganske god pris og som jeg er gået igang med at renoverer selvom det har taget meget, meget lang tid! Den er oprindeligt importeret fra Tjekkiet, hvor den blev fundet af en dansker i Prag som endte med at købe den og køre den hjem på sine danske Volvo-nummerplader og derefter mest har kørt den på prøveplader indtil den stod stille i en lang periode.

Der har skulle lægges ny rudeliste i, renses karburator, ordnes bremser laves noget rust i panelerne, passagersiden, motorrummet og reservehjulsbrønden, lappe passagersiden af forsædet og lægges nyt gulvtæppe – men den kører rigtig godt allerede fra den første dag jeg fik den!

2004 Toyota Yaris: Min far kunne ikke rigtig se sig selv køre mere og vedligeholde sin ellers velholdte, men aldrende (dengang 17 år gamle) bil så jeg overtog den meget billigt og har generelt puslet om den, selvom den ikke rigtigt har haft behov for ret meget kiggen efter.

Da jeg fik den skulle den have skiftet viskermotor, som vi længe havde været på udkig efter men havde ellers kun kunne finde forrudeviskermotore men jeg endte med at finde den korrekte, franske Valeo-model i Polen som jeg fik monteret sammen med et nyt viskerblad og viskerblad arm da den lille klap til at beskytte møtrikken var faldet af, forviskerbladene blev skiftet kort efter til Bosch-blade. Den største udfordring har dog været at radioen og CD-afspilleren ikke har fungeret; og det var sådan set ok – men når den så pludselig sprang igang var det noget underligt – og så er det ellers gået med en on/off tilstand hvor radioen nogle gange stopper. Tilsyneladende er det helt normalt for de Panasonic-radioer (produceret i Tjekkiet) for den periode, da også ejere af Honda Accord som har samme radio har lignende problemer at radioen sætter ud og kommer igen: En tur i ovnen og så spillede det. I juli 2022 begyndte LCD-displayet i speedometeret at bliver underligt; bilen havde stået varmt, men det har den gjort mange gange før – men selv i vinter var det ikke normalt under en eneste hel kørsel. Denne fejl undersøger jeg stadig på.

Da den blev serviceret i august 2022 fandt Toyota et lille rusthul bagi som de lappede- meget godt klaret for en 18 gammel bil.

Yaris har, trods dens lille størrelse og motorstørrelse kæde til ventilstyringen; noget man ikke ser på mange andre små biler – når de altså ikke kommer fra Toyota og er alt i alt en virkelig solid lille bil som man trods alderen (første generation er fra 1999-2005) stadig ser en hel del af i bybilledet.

2019 Toyota Camry: Den første familiebil.

Jeg stolede ikke meget på min hustrus bil; en Renault Kadjar fra 2015/2016 – det var en udemærket bil som sådan men meget af elektronikken begyndte at opføre sig underligt, og en dag satte bilen ud på motorvejen mens jeg lå i overhalingsbanen – og selvom det kun er sket den ene gang og det kun var ganske kort, så er det ikke noget jeg føler mig tryg ved. Nåja, så har jeg som så mange andre også en stærk modstand mod franske biler…

Vi kiggede lidt efter en ny bil, og var næsten fastlagt på at det skulle være en Toyota da de ofte er driftssikre, godt kørende og servicen er i top, men vi havde da også andre biler i tankerne. Min hustru ville gerne have haft en Christian (CH-R), jeg var mere til en Yaris Cross på grund af den større bagrude, men vi havde også en Rav4 i tankerne. Corolla var udelukket da min hustru ikke ville have en stationcar (der er nu en Corolla Cross som vi godt kunne have haft med i tankerne hvis det havde været nu vi søgte) og da der ikke var ladefaciliteter hvor vi bor ville en el-bil ikke rigtig kunne bruges. Da jeg sad og kiggede faldt jeg så over en topudstyrsmodel af Toyotas luksussedan, Camry – en model der har været ude af programmet i Europa i en del år, og vi kunne købe den til cirka samme pris som en brugt Rav4 – og den havde kørt 100.000 km mindre end hvad vi ellers kunne finde Rav4 til. Min hustru var først ikke vild med idéen da hun var lidt lun på endnu en SUV, men hun lovede at vi kunne prøvekøre den med et åbent sind og jeg lovede at hvis hun sagde at det skulle det absolut ikke være så var det sådan: Men hun elskede den!

Bilen var fyldt med udstyr fra fabrikken af – og den tidligere ejer havde også selv spenderet lidt ekstra hos Toyota for at få originalt ekstraudstyr – blandt andet et ekstra sæt 18″ fælge med vinter(lavprofil)dæk for de normalt 17″ vinterhjul kunne åbenbart ikke bruges, derudover var der sat bagagerumsbeskytter på og købt velourmåtter. Jeg har desuden købt gummimåtter til vinterbrug (dog ikke de originale)

2,5 liters benzinmotor på 176 hk lyder noget voldsomt – men den kører ganske økonomisk hvis man da ikke sætter den i Sport og ikke kører som en brian: den lille elmotor hjælper også ganske fint til og med min kørsel ligger jeg som regel cirka 17,5 km/l

Merchandise

Med mine Toyotaer og hang til at tage på biltræf (primært Toyotatræf) har jeg også efterhånden en del merchandise således at jeg kan komme standsmæssigt til træf. Det startede faktisk primært med noget babyydstyr, en kasket og en kuglepen (nåja, så havde vi da en anden Toyota-kuglepen inden da, men det var ikke rigtigt en del af den oprindelige start) – senere har det udviklet sig til mere tøj, kort og meget andet.

Motorcykler

Da jeg købte min første knallert havde jeg ikke kørt særlig langt før jeg blev enig med mig selv om at jeg ville have et motorcykelkørekort!

1977 Yamaha RD350-B: Dette er muligvis den sjoveste motorcykel jeg har haft købt – og den anden RD350. Ud over at være en hidsig lille totaktsgaderacer så var den ikke vild nok for den tidligere ejer som fik den boret op til 380cc – fik sportsstempler, planet topstykke, elektronisk tænding, specielle, håndlavede elektroniske dele – og så et par powerfiltre som jeg dog har haft skiftet til et K&N-filter. Alt i alt en “knallert” som har travlt!

Jeg har selv lavet lidt arbejde på den, bl.a. skiftet det hidsige TT-styr der var monteret til et mere afslappet aluminiumsstyr. Der er lidt arbejde endnu på at få den til at blive rigtig flot, men det er nok den motorcykel som jeg aldrig skal af med!

Årgangen kan diskuteres: modellen blev mig bekendt ikke lavet i 1977 men kun mellem 1973-75, den er dog først registreret i 1977.

1984 Honda Goldwing Aspencade (GL 1200A): Min hustru ville godt med ud at køre motorcykel – men en totaktsracer fra 1992 er måske ikke lige det fedest at ligge og køre rundt på hvis hun også skal have det behageligt – så jeg solgte min brasilianske Yamaha RD350-R og vi købte en Honda Goldwing fra hendes fødselsår. At det lige blev den var nu mest bare at det var den der så ud til at være i den bedste stand i forhold til prisen – som var ganske fornuftig!

Siden vi købte den har vi været en del ude at køre, men det er ikke blevet til helt så mange langture som vi gerne ville. De lange køreture er også sat lidt på pause da det er noget besværligt med spædbørn og motorcykelferie.

1942 Ardie VF125: Selvom den endnu ikke rigtigt er en motorcykel skal den med på listen: En gammel tysk krigsmotorcykel som jeg langsomt samler ind til for at genopbygge – selvom det ikke er nogen nem opgave!

Ud fra gamle billeder har jeg kunne se at Ardie VF125 motorcyklerne har gjort tjeneste i både Luftwaffe og Gestapo – og måske også i andre grene. Min har ukendt oprindelse da den er fundet i en lade hos en gammel mand som havde den og en Hamlet K98 stående. Motorcyklen var malet rød med hvide striber, men der var mange helligdage i malingen hvor en mørkegrøn farve dukkede op som gav mig teorien om at der her var tale om en militærmotorcykel; da jeg fjernede typepladen og fandt et uberørt område i Feldgrau var jeg ikke i tvivl: Dette var en af de tyskere der aldrig forlod Danmark efter 5. maj 1945!

Det bliver nok stortset umuligt at få indregistreret motorcyklen her i Danmark, men hvis jeg har energi til det når byggeprojektet er færdigt, så regner jeg med alligevel at give det et forsøg: Dertil vil jeg også prøve at søge om informationer i de tyske historiske arkiver om dens baggrund måske kan findes frem – der er jo dog ikke meget at gå efter andet end byggeåret og stelnummeret.

Knallerter

Inden jeg kørte motorcykel kørte jeg knallert – sådan er det nok for de fleste drenge/mænd – jeg købte bare min første knallert da jeg var forholdsvis gammel, nemlig en seksgearet Yamaha TZR50 45-knallert. En sjov størrelse da den ikke rigtigt kan begrænses til de 45 km/t som den skal, men ikke må kører mere end dette. Jeg kom heldigvis aldrig i problemer med den. Derudover har min interesse for gammelt mekanik også været med her, og jeg har haft en del veteranknallerter og en periode var jeg også med i Veteranknallertklubben Stemplet.

1966 Motobecane Mobylette AV42: “Det franske vidunder” – en ret sofistikeret knallert da den oprindeligt blev produceret. Og en knallert som i og for sig er flot designet. Jeg har desuden tilkøbt en del originalt ekstraudstyr, herunder scooterskjold til den.

1980 Yamaha FS1-S (Type 3F1): Knallert importeret fra Sverige: Oprindeligt købt i 1983 og efterfølgende kommet til København hvor barnebarnet til den originale ejer havde fået lidt udfordringer med den: Min ven og jeg hjalp ham med at kigge på den – men et par uger efter fik jeg tilbudt at købe den – og jeg slog til!

Svenske (og andre udenlandske) modeller har fire gear frem for to, og designet er noget bedre da den stadig lidt følger linjerne fra de sidste 70er modeller, bl.a. med solide gafler. Knallerten har matching numbers – altså samme stel- og motornummer og ud over lidt BRAS (buler, ridser og andre skader) været en fint kørende knallert.

i 2023 er den blevet skilt ad for at blive totalt genopbygget.

1990 Jawa Babetta 210: Tjekoslovakisk knallert produceret i Slovakiet – til det ungarske marked (parallelimport). Den har været restaureret i 2008 (i Ungarn), 2012 hvor jeg overtog den og igen i 2017 og 2023-23 da den har haft en del stilstandsperioder.

Her er der også tale om en knallert med matching numbers og den står generelt set i en meget fin stand, dog med patina, og fået en masse originale dele og ekstraudstyr som jeg har købt af en tjekkisk forhandler.

1973 Casal K197: Den første K197 jeg købte som trods alt var i nogenlunde stand men trængte til renovering. Desværre er reservedele lidt svære at finde – nok også fordi modelopdelingen af de store knallerter virker (for mig) lidt rodet: Men nogle reservedele har jeg dog fundet!

Casal er et portugisisk mærke som både laver knallerter og motorcykler; Motoren på denne er en kopi af en tysk Zündapp M148 som var leverandør for Casal og som Casal også lavede mange licensbyg af. Casal blev bl.a. benyttet af politiet i Lisabon, og blandt de fire første lande der importerede Casal-knallerter findes Danmark.

1973 Casal K197: En anden K197 – oprindeligt indkøbt som reservedelsknallert, men som muligvis også vil genopbygget når min 1974er er lavet færdig.

Sjovt nok er begge Casaler jeg har malet grønne, men inde i tankene (og på dennes stel, gaffel, svinger og skærme) kan man dog se at de begge havde den mørkerøde farve.

1978 Yamaha FS1-DX: Den første Yamaha FS1 jeg købte – og et virkelig langvarigt renoveringsprojekt! Dog har jeg samlet mange originale dele til genopbygningen og forhåbentligt ender det med at blive en ganske fin knallert – dog uden at stå som et suttet bolsche!

1994 Suzuki DM50 Samurai: Knallert til det danske marked: denne er dog under stærk ombygning, da min ven og jeg havde to som vi skilte ad og plukkede de bedste dele til en (årgang 1984) og de mindre gode til denne som så skulle opbygges lidt custom.

Merchandise (Motorcykel og Knallert)

Jeg har kørt mange forskellige Yamahaer, og har også været meget glad for det mærke, så efterhånden har jeg også skaffet lidt merchandice for især Yamaha.

Cykler

Jeg har gennem mit liv haft en hel del cykler – den første var den klassiske, røde trehjulede Winter ladcykel som mange børn i min tid har haft. Derudover en masse forskellige som jeg ikke alle kan huske.

Da jeg var teenager havde jeg en racercykel med gedebukkestyr som jeg nød meget at cykle langt på og som jeg også deltog ved Sjælsø Rundt for Irma. Inden da, min første mountainbike som var en Taarnby med tyrestyr som desværre var for stor til mig og som jeg derfor ikke fik cyklet ret meget på. Derudover har jeg haft nogle forskellige DBSer (som min grandonkel var forhandler af), SCOer samt nogle helt gamle.

1946 Sunbeam: Sunbeam er mest kendt for deres sportsvogne, men som mange andre motorvirksomheder startede de med cykler. Denne er fra lige efter krigen. Desværre har jeg mistet hjulene, så om jeg nogensinde kommer ud at køre med den igen er usikkert da dens aksler er lidt specielle i forhold til dem jeg ellers har haft i hænderne. Det ville ellers være fedt da den jo er i familie med min Hillman Minx.

1951 Hunter: En gammel dame! Der er noget lækkert ved gamle cykler: Der er nogle rigtig fede detaljer. Egentligt købt til min søster, men hun er ikke 100% glad for at køre den da den kun har en navbremse bagpå, og ingen bremser foran. Den kører ellers godt.

1956 Harstung Original Model: Endelig en herrecykel! En af de absolut fedeste detaljer ved denne gamle svend er dens stelmonterede, stangtrukne Torpedo Dreigangs med Berg, Normal und Schnell gear. På trods af det lidt tyske navn er Harstung lavet i København.

1970 SCO Compact Sport: Gammel camping/compact cykel – med automatgear. Cyklen bruger et Torpedo Duomatic nav med to gear indbygget som automatisk skifter. Modellen har ikke bremser foran, men kun navbremse bagpå! Tiderne var anderledes i gamle dage…

1973 SCO Postcykel: Jeg er kendt for at kunne træde enhver cykel i stykker, og derfor var det oplagt at give mig den mest slidstærke cykel – en postcykel fra danske SCO (Smidt & CO) – og den har også holdt længe og blevet brugt til meget! Der er plads til tre rammer 33cl dåser på ladet foran med fuld funktion af styret. Derudover har jeg én original posttaske til siden, dog af en nyere udgave: Jeg ville gerne have fat i en til (eller et ændre sæt) og en taske til ladet.

Cyklen er blevet serviceret, men trænger til en helt stor overhaling hvor den bl.a. skal lakeres (i de originale farver), have serviceret “landingsstellet” og dettes hjul (det er svært at finde dele hertil da det er unikt i forhold til SCOs øvrige budcykler da disse ikke har hjul på parkeringsstellet) og bagskærmen har et stort hul hvor beslaget til stellet er faldet af.

2006 Toyota: Modellen er ukendt, da Toyota kun oplyste “Cykel” som modelnavn på det eneste skilt jeg har set af den. Her fremstår det også at der er et “begrænset antal” (hvilket alt vel egentligt har?) og at prisen i 2008 (hvor skiltet var fra) var kr 4.495 – til gengæld sparede man leveringsomkostningerne på ca. kr. 3.500 som det jo ellers ville koste at få leveret sin bil. Originalt er cyklen leveret uden skærme, reflekser, lygteholder og klokke, men havde Shimano Acera gear og skivebremser (mekaniske) samt en RST Capa T8 dæmpet forgaffel.

Jeg er voldsomt tilhænger af at der er monteret lovpligtigt udstyr (reflekser ogringklokke) – også på mountainbikes og racercykler – så det er der naturligvis på min!

2004 Moreno RC463: Efter lang tid har jeg endelig fået en racercykel igen! Sidst jeg havde en var da jeg var teenager og den husker jeg ikke meget om andet end at den var sølvgrå, havde klassisk gedebukke racerstyr (med bremser både på hornene og overlæggeren) og gear på stellet. Jeg har mest bare cyklet en masse længere ture da jeg var ung og en enkelt gang i et motionsløb (Sjælsø Rundt) for Irma. Med denne bliver det kun til motionscykling – og så måske skal jeg have mig en hometrainer som jeg kan hygge mig på med noget “cykelsimulator”.

Moreno er et dansk mærke; José Maria “Joe” Moreno var en argentinsk cykelsmed på Amager med butik på Amager Boulevard i mindst 25 år (minimum fra 1991-2016) som byggede cykler siden 1981 – min er bygget med Columbus aluminiumsstel og senere importerede han håndbyggede stel fra italienske Univer Telai (grundlagt 1999). Både gear, nav og bremser er Shimano Ultegra og styr, saddelpind og frempind er leveret af Ritchey, sadlen er fra det over 100 år ældre (1897) velkendte mærke Selle Italia og hjulene er fra Weinmann. Lidt atypisk har den tre klinger foran da den oprindeligt var købt til også at kunne køre bjergkørsel i udlandet – dette er et tilkøb, da Moreno normalt leverede denne model med 2×9 gear. Derudover er der tilkøbt Shimano cykelcomputer og SPD PD-R540 pedaler. I følge den gamle prisliste fundet på en arkiveret version af hans hjemmeside, kostede cyklen derved kr. 9.100,- (plus evt ekstra for den ekstra klinge).

Modsat andre motionscykelister som spenderer en formue på deres cykel men så samtidig vil spare penge og vægt har jeg dog valgt at min racercykel skal være lovlig! Der er monteret reflekser både foran, bagpå, på pedalerne og hjulene – samt den lovpligtige ringklokke! meget er der heller ikke brug for aerodynamik og vægten er heller ikke altbetydende i et sted som Danmark (men måske er jeg bare en sur gammel mand når det kommer til stykket?).

Cykeltøj

Da jeg cyklede racercykel fik jeg også købt mig noget rigtigt cykeltøj – den første var en langærmet Everton cykeltrøje. vist nok fra midt-80erne – meget passende til den racercykel jeg cyklede på. Senere købte jeg en kortærmet cykeltrøje af cykelforhandleren i Tølløse, som er far til cykelrytteren Michael Rasmussen – dette er en Trek-Volkswagen fra 1997 med teksten “RAS.” skrevet med tousch på vaskelablen. Det år fik Kyllingen ingen sejre.

Senere har tøjet primært båret præg af at jeg har købt en Toyota cykel, men det meste af tøjet er nok mest landevejshold.

Minderne

De gamle motorcykler: Gennem tiden har jeg haft andre motorcykler – nogle har været i daglig brug (fed skrift), andre har jeg bare leget med, her er en samling af dem:

  • 1974 Yamaha RD350-A (Type 351): den første Yamaha RD350 – med tromlebremser foran!
  • 1993 Yamaha XV250 Virago (Type 3LS): Den første motorcykel jeg brugte til daglig kørsel
  • 1990 MZ ETZ 125 Deluxe: Østtysk arbejdshest – og den sidste af sin slags; øvrige modeller blev produceret i bl.a. Tyrkiet efterfølgende.
  • 1973 Honda CB350 K4: Twin-modellen – i en rigtig lækker farve!
  • 1992 Yamaha RD350-R (Type 2UA): Brasiliansk produceret Yamaha totaktsracer med YPVS (Yamaha Power Valve System). Farve og stafferingskombinationen er unik for årgang 1992. Indregistreret i 1994. Den har været stjålet mindst to gange siden jeg købte den.
  • 2005 Lifan LT150-T5: Scooter jeg havde meget kort – købt billigt solgt kort efter!
  • 2005 Lifan LT150-T5: Fabriksny model til reservedele – gik sammevej som den ovenstående.
  • 1994 Jawa 350 640 Style: Egentligt er det stadig min: Jeg har papirene på den, men motorcyklen er blevet stjålet fra mig.
  • 198x Yamaha RS125 (Type 2A0): Projekt som ender med at blive en fed caféracer når min veninde er færdig: Hun har nemlig fået den.
  • 1976 Yamaha RS125 (Type 480): Oprindeligt købt som doner da den manglede papirer – men var i for god stand så den blev genopbygget.
  • 1981 Yamaha XS 400 (Type 2A2): Tysk streetbike fra startfirserne; tung men lidt cool! Fik den i bytte for 1976 RS125eren.
  • 1965 KMZ K-750M: Ukrainsk produceret militærmotorcykel fra koldkrigstiden; 6V, stødstangs boksermotor med sidevogn. Den har fået et godt hjem med en russisk bygget Lada/VAZ. Var ret sjov at køre på de få gange jeg gjorde det.
  • 1966 MZ ES 150: Østtysker med “svingergaffel”.
  • 1977 MZ TZ 150: En lidt mere moderne østtysker – denne og den ovenstående MZ fik jeg i bytte for min Yamaha XS.

De gamle knallerter: Her er så de knallerter jeg har haft:

  • 2008 Yamaha TZR50: Den første knallert jeg købte – og måske også den jeg har været gladest for.
  • 1976 Suzuki K50B: Den første veteranknallert – startede som et lig, men endte med at blive nogenlunde anstændig.
  • 2000 Aprilia Classic 50: Købt som erstatning for min TZR, men blev aldrig rigtig glad for den. Begyndte på et custombyg efterfølgende, men gav det hele til min ven.
  • 2007 Aprilia RS50: Lidt mere mig frem for Classic, men stadig slet ikke en jeg har været lige så glad for som TZR50. Havde en fin langtur på den til Århus-Vejle-Rømø og retur. Byttede den til en motorcykel.
  • 1979 Suzuki K50 DN: Et andet Suzuki K50-byg, men syntes ikke den er så pæn som den gamle model.
  • 1979 Suzuki K50 DN: Jo – der var en til og fra samme årgang.
  • 1985 Puch Maxi-1 KL: Nok den knallert jeg fortryder allermest at jeg har solgt! Næsten alt var originalt på den, men da der var noget der gik i stykker som jeg ikke selv havde overskuddet til at lave endte jeg med at sælge den – så fin og velkørende en Maxi finder jeg nok ikke igen til den pris jeg gav for den!
  • 1989 Puch Maxi-2: Den togearede udgave af en klassiker; sådan en regner jeg ikke med at skulle have igen!
  • 1994 Puch Maxi P1: Sådan en skal jeg aldrig have igen – en italiensk produceret Maxi (lavet af Piaggio): Meget plasticagtig og slet ikke den samme charme og køreglæde som min Maxi-1 KL.
  • 1976 Honda Amigo PF50-E: Egentligt stadig min, da den er blevet stjålet fra mig. En sjov lille firetaktsknallert, sød at kigge på, fin at køre på – og oprindeligt solgt ikke langt fra hvor jeg voksede op!
  • 2000 Gilera Runner 45: Vist nok den eneste 30/45 scooter jeg har haft. Lidt federe end de fleste andre scootere, men var ikke interessant for mig: Jeg fik den i bytte for et par motorcykelfælge jeg havde liggende.
  • 1984 Suzuki DM-50: En anden knallert jeg lidt ærgre mig over at have solgt: totalrenoveret og med næsten udelukkende originale dele: Vi havde to som vi skilte ad og byggede op så én blev næsten perfekt og en anden blev… mja.
  • 1982 Puch Monza: Togearsknallert med tregearsmotor – jeg blev dog træt af den og ville hellere fokusere på mine Yamahaer og Casaler.