Transport Tycoon – Jørgen S. Kjølsen

Jeg har altid haft lidt interesse for mekanik, og skulle efter mine bedsteforældre lukkede deres butik have haft overtaget min morfars gamle bil – en ’83 Ford Escort Mk3 Estate, men desværre kunne vi ikke nå at få renoveret den inden syn – en beslutning som jeg i dag er meget ked af!

Senere har jeg fået min egen veteranbil, jeg har overtaget min fars gamle bil – og har haft en efterhånden solid samling af knallerter og motorcykler. Nedenfor kan man se hvad jeg har og har haft af transportmiddler – ikke alt vil dog blive repræsenteret.

Biler

Gennem tiden har jeg modtaget en del forskellige biler som jeg kunne få eller købe meget billigt, heriblandt min morfars gamle Ford Escort som han brugte som firmabil, min mors anden Ford Ka (hun ville endda have haft solgt sin første for at købe mig en scooter – hvilket jeg var glad for at hun ikke gjorde!), min kammerats Ford Sierra (lækker bil, desværre manglede jeg tiden og pengene til at lave den så måtte takke nej) og min onkels nabos bil som ikke var en Ford, men en Volkswagen Passat – som jeg ikke på daværende tidspunkt have plads til.

1961 Hillman Minx IIIC: Den første bil jeg købte var en Hillman Minx som jeg fandt i Veteranposten til en ganske god pris og som jeg er gået igang med at renoverer selvom det har taget meget, meget lang tid! Den er oprindeligt importeret fra Tjekkiet, hvor den blev fundet af en dansker i Prag som endte med at købe den og køre den hjem på sine danske Volvo-nummerplader og derefter mest har kørt den på prøveplader indtil den stod stille i en lang periode.

Der har skulle lægges ny rudeliste i, renses karburator, ordnes bremser laves noget rust i panelerne, passagersiden, motorrummet og reservehjulsbrønden, lappe passagersiden af forsædet og lægges nyt gulvtæppe – men den kører rigtig godt allerede fra den første dag jeg fik den!

2004 Toyota Yaris: Min far kunne ikke rigtig se sig selv køre mere og vedligeholde sin ellers velholdte, men aldrende (dengang 17 år gamle) bil så jeg overtog den meget billigt og har generelt puslet om den, selvom den ikke rigtigt har haft behov for ret meget kiggen efter.

Da jeg fik den skulle den have skiftet viskermotor, som vi længe havde været på udkig efter men havde ellers kun kunne finde forrudeviskermotore men jeg endte med at finde den korrekte, franske Valeo-model i Polen som jeg fik monteret sammen med et nyt viskerblad og viskerblad arm da den lille klap til at beskytte møtrikken var faldet af, forviskerbladene blev skiftet kort efter til Bosch-blade. Den største udfordring har dog været at radioen og CD-afspilleren ikke har fungeret; og det var sådan set ok – men når den så pludselig sprang igang var det noget underligt – og så er det ellers gået med en on/off tilstand hvor radioen nogle gange stopper. Tilsyneladende er det helt normalt for de Panasonic-radioer (produceret i Tjekkiet) for den periode, da også ejere af Honda Accord som har samme radio har lignende problemer at radioen sætter ud og kommer igen: En tur i ovnen og så spillede det. I juli 2022 begyndte LCD-displayet i speedometeret at bliver underligt; bilen havde stået varmt, men det har den gjort mange gange før – men selv i vinter var det ikke normalt under en eneste hel kørsel. Denne fejl undersøger jeg stadig på.

Da den blev serviceret i august 2022 fandt Toyota et lille rusthul bagi som de lappede- meget godt klaret for en 18 år gammel bil.

Yaris har, trods dens lille størrelse og motorstørrelse kæde til ventilstyringen; noget man ikke ser på mange andre små biler – når de altså ikke kommer fra Toyota og er alt i alt en virkelig solid lille bil som man trods alderen (første generation er fra 1999-2005) stadig ser en hel del af i bybilledet.

Før sin Yaris som var min fars sidste bil købte han en Toyota Carina E (facelifted) og før dette havde han en 1985 Ford Sierra (1,6 eller 1,8 Laser så vidt jeg husker) – før den kørte han i min mors Ford Fiesta MK1 – der havde både en større motor i, bredere fælge og blevet omlakeret fra den originale orange til en lyseblå – det er jo nærmest Circle of Life…

Min mor har kun kørt Ford og det troede jeg oprindeligt også at jeg ville; hun har ejet intet mindre end tre Ford Ka’er – to MK1 og en MK2.

2019 Toyota Camry: Den første familiebil.

Jeg stolede ikke meget på min hustrus bil; en Renault Kadjar fra 2015/2016 – det var en udemærket bil som sådan men meget af elektronikken begyndte at opføre sig underligt, og en dag satte bilen ud på motorvejen mens jeg lå i overhalingsbanen – og selvom det kun er sket den ene gang og det kun var ganske kort, så er det ikke noget jeg føler mig tryg ved. Nåja, så har jeg som så mange andre også en stærk modstand mod franske biler…

Vi kiggede lidt efter en ny bil, og var næsten fastlagt på at det skulle være en Toyota da de ofte er driftssikre, godt kørende og servicen er i top, men vi havde da også andre biler i tankerne. Min hustru ville gerne have haft en Christian (CH-R), jeg var mere til en Yaris Cross på grund af den større bagrude, men vi havde også en Rav4 i tankerne. Corolla var udelukket da min hustru ikke ville have en stationcar (der er nu en Corolla Cross som vi godt kunne have haft med i tankerne hvis det havde været nu vi søgte) og da der ikke var ladefaciliteter hvor vi bor ville en el-bil ikke rigtig kunne bruges. Da jeg sad og kiggede faldt jeg så over en topudstyrsmodel af Toyotas luksussedan, Camry – en model der har været ude af programmet i Europa i en del år, og vi kunne købe den til cirka samme pris som en brugt Rav4 – og den havde kørt 100.000 km mindre end hvad vi ellers kunne finde Rav4 til. Min hustru var først ikke vild med idéen da hun var lidt lun på endnu en SUV, men hun lovede at vi kunne prøvekøre den med et åbent sind og jeg lovede at hvis hun sagde at det skulle det absolut ikke være så var det sådan: Men hun elskede den!

Bilen var fyldt med udstyr fra fabrikken af – og den tidligere ejer havde også selv spenderet lidt ekstra hos Toyota for at få originalt ekstraudstyr – blandt andet et ekstra sæt 18″ fælge med vinter(lavprofil)dæk for de normalt 17″ vinterhjul kunne åbenbart ikke bruges, derudover var der sat bagagerumsbeskytter på og købt velourmåtter. Jeg har desuden købt gummimåtter til vinterbrug (dog ikke de originale)

2,5 liters benzinmotor på 176 hk lyder noget voldsomt – men den kører ganske økonomisk hvis man da ikke sætter den i Sport og ikke kører som en brian: den lille elmotor hjælper også ganske fint til og med min kørsel ligger jeg som regel cirka 17,5 km/l

Merchandise

Med mine Toyotaer og hang til at tage på biltræf (primært Toyotatræf) har jeg også efterhånden en del merchandise således at jeg kan komme standsmæssigt til træf. Det startede faktisk primært med noget babyydstyr, en kasket og en kuglepen (nåja, så havde vi da en anden Toyota-kuglepen inden da, men det var ikke rigtigt en del af den oprindelige start) – senere har det udviklet sig til mere tøj, kort og meget andet.

Motorcykler

Da jeg købte min første knallert havde jeg ikke kørt særlig langt før jeg blev enig med mig selv om at jeg ville have et motorcykelkørekort!

1977 Yamaha RD350-B: Dette er muligvis den sjoveste motorcykel jeg har haft købt – og den anden RD350. Ud over at være en hidsig lille totaktsgaderacer så var den ikke vild nok for den tidligere ejer som fik den boret op til 380cc – fik sportsstempler, planet topstykke, elektronisk tænding, specielle, håndlavede elektroniske dele – og så et par powerfiltre som jeg dog har haft skiftet til et K&N-filter. Alt i alt en “knallert” som har travlt!

Jeg har selv lavet lidt arbejde på den, bl.a. skiftet det hidsige TT-styr der var monteret til et mere afslappet aluminiumsstyr. Der er lidt arbejde endnu på at få den til at blive rigtig flot, men det er nok den motorcykel som jeg aldrig skal af med!

Årgangen kan diskuteres: modellen blev mig bekendt ikke lavet i 1977 men kun mellem 1973-75, den er dog først registreret i 1977.

1984 Honda Goldwing Aspencade (GL 1200A): Min hustru ville godt med ud at køre motorcykel – men en totaktsracer fra 1992 er måske ikke lige det fedest at ligge og køre rundt på hvis hun også skal have det behageligt – så jeg solgte min brasilianske Yamaha RD350-R og vi købte en Honda Goldwing fra hendes fødselsår. At det lige blev den var nu mest bare at det var den der så ud til at være i den bedste stand i forhold til prisen – som var ganske fornuftig!

Siden vi købte den har vi været en del ude at køre, men det er ikke blevet til helt så mange langture som vi gerne ville. De lange køreture er også sat lidt på pause da det er noget besværligt med spædbørn og motorcykelferie.

1942 Ardie VF125: Selvom den endnu ikke rigtigt er en motorcykel skal den med på listen: En gammel tysk krigsmotorcykel som jeg langsomt samler ind til for at genopbygge – selvom det ikke er nogen nem opgave!

Ud fra gamle billeder har jeg kunne se at Ardie VF125 motorcyklerne har gjort tjeneste i både Luftwaffe og Gestapo – og måske også i andre grene. Min har ukendt oprindelse da den er fundet i en lade hos en gammel mand som havde den og en Hamlet K98 stående. Motorcyklen var malet rød med hvide striber, men der var mange helligdage i malingen hvor en mørkegrøn farve dukkede op som gav mig teorien om at der her var tale om en militærmotorcykel; da jeg fjernede typepladen og fandt et uberørt område i Feldgrau var jeg ikke i tvivl: Dette var en af de tyskere der aldrig forlod Danmark efter 5. maj 1945!

Det bliver nok stortset umuligt at få indregistreret motorcyklen her i Danmark, men hvis jeg har energi til det når byggeprojektet er færdigt, så regner jeg med alligevel at give det et forsøg: Dertil vil jeg også prøve at søge om informationer i de tyske historiske arkiver om dens baggrund måske kan findes frem – der er jo dog ikke meget at gå efter andet end byggeåret og stelnummeret.

Knallerter

Inden jeg kørte motorcykel kørte jeg knallert – sådan er det nok for de fleste drenge/mænd – jeg købte bare min første knallert da jeg var forholdsvis gammel, nemlig en seksgearet Yamaha TZR50 45-knallert. En sjov størrelse da den ikke rigtigt kan begrænses til de 45 km/t som den skal, men ikke må kører mere end dette. Jeg kom heldigvis aldrig i problemer med den. Derudover har min interesse for gammelt mekanik også været med her, og jeg har haft en del veteranknallerter og en periode var jeg også med i Veteranknallertklubben Stemplet.

1966 Motobecane Mobylette AV42: “Det franske vidunder” – en ret sofistikeret knallert da den oprindeligt blev produceret. Og en knallert som i og for sig er flot designet. Jeg har desuden tilkøbt en del originalt ekstraudstyr, herunder scooterskjold til den.

1980 Yamaha FS1-S (Type 3F1): Knallert importeret fra Sverige: Oprindeligt købt i 1983 og efterfølgende kommet til København hvor barnebarnet til den originale ejer havde fået lidt udfordringer med den: Min ven og jeg hjalp ham med at kigge på den – men et par uger efter fik jeg tilbudt at købe den – og jeg slog til!

Svenske (og andre udenlandske) modeller har fire gear frem for to, og designet er noget bedre da den stadig lidt følger linjerne fra de sidste 70er modeller, bl.a. med solide gafler. Knallerten har matching numbers – altså samme stel- og motornummer og ud over lidt BRAS (buler, ridser og andre skader) været en fint kørende knallert.

i 2023 er den blevet skilt ad for at blive totalt genopbygget.

1973 Casal K197: Den første K197 jeg købte som trods alt var i nogenlunde stand men trængte til renovering. Desværre er reservedele lidt svære at finde – nok også fordi modelopdelingen af de store knallerter virker (for mig) lidt rodet: Men nogle reservedele har jeg dog fundet!

Casal er et portugisisk mærke som både laver knallerter og motorcykler; Motoren på denne er en kopi af en tysk Zündapp M148 som var leverandør for Casal og som Casal også lavede mange licensbyg af. Casal blev bl.a. benyttet af politiet i Lisabon, og blandt de fire første lande der importerede Casal-knallerter findes Danmark.

1973 Casal K197: En anden K197 – oprindeligt indkøbt som reservedelsknallert, men som muligvis også vil genopbygget når min 1974er er lavet færdig.

Sjovt nok er begge Casaler jeg har malet grønne, men inde i tankene (og på dennes stel, gaffel, svinger og skærme) kan man dog se at de begge havde den mørkerøde farve.

1978 Yamaha FS1-DX: Den første Yamaha FS1 jeg købte – og et virkelig langvarigt renoveringsprojekt! Dog har jeg samlet mange originale dele til genopbygningen og forhåbentligt ender det med at blive en ganske fin knallert – dog uden at stå som et suttet bolsche!

1994 Suzuki DM50 Samurai: Knallert til det danske marked: denne er dog under stærk ombygning, da min ven og jeg havde to som vi skilte ad og plukkede de bedste dele til en (årgang 1984) og de mindre gode til denne som så skulle opbygges lidt custom.

Merchandise (Motorcykel og Knallert)

Jeg har kørt mange forskellige Yamahaer, og har også været meget glad for det mærke, så efterhånden har jeg også skaffet lidt merchandice for især Yamaha.

Cykler

Jeg har gennem mit liv haft en hel del cykler – den første var den klassiske, røde trehjulede Winter ladcykel som mange børn i min tid har haft. Derudover en masse forskellige som jeg ikke alle kan huske.

Da jeg var teenager havde jeg en racercykel med gedebukkestyr som jeg nød meget at cykle langt på og som jeg også deltog ved Sjælsø Rundt for Irma. Inden da, min første mountainbike som var en Taarnby med tyrestyr som desværre var for stor til mig og som jeg derfor ikke fik cyklet ret meget på. Derudover har jeg haft nogle forskellige DBSer (som min grandonkel var forhandler af), SCOer samt nogle helt gamle.

Sunrise (før 1942): Cykler i Danmark har haft stelnumre siden 1942 – cykler før dette år har derfor ikke stelnumre: Denne Sunrise er en af denne slags cykler. Det er en gammel havelåge der har stået i vores sommerhus utroligt længe – og det kan ses! Jeg har adopteret den, og har derfor valgt at det er på tide at den bliver sat i stand. Jeg er dog aldrig rigtigt kommet igang med det.

1946 Sunbeam: Sunbeam er mest kendt for deres sportsvogne, men som mange andre motorvirksomheder startede de med cykler. Denne er fra lige efter krigen. Desværre har jeg mistet hjulene, så om jeg nogensinde kommer ud at køre med den igen er usikkert da dens aksler er lidt specielle i forhold til dem jeg ellers har haft i hænderne. Det ville ellers være fedt da den jo er i familie med min Hillman Minx.

1951 Hamlet: Hamlet var et gammelt dansk mærke fra Amager, og har siden slutningen af 1800-tallet været kendt for at lave rigtig gode cykler: De vandt medaljer i både Stockholm og Paris for kvaliteten af deres stel. Denne gamle Hamlet har stået opbevaret indendørs i rigtig mange år – og bærer naturligvis præg af dette i form af minimal rust og slid. Tør jeg bruge den? Det ved jeg faktisk ikke: jeg syntes det er lidt synd.

1951 Hunter: En gammel dame! Der er noget lækkert ved gamle cykler: Der er nogle rigtig fede detaljer. Egentligt købt til min søster, men hun er ikke 100% glad for at køre den da den kun har en navbremse bagpå, og ingen bremser foran. Den kører ellers godt.

1953 Sterling: Hamlet er kendt for at lave rigtig gode cykler – i alt fald indtil de røg under SCO. Sterling er produceret hos Hamlet Cyklefabrik København der lå i Tårnby på Amager. Den kræver noget restaureringsarbejde inden den er fuldt ud køreklar – men skal nok blive rigtig flot men med patina da jeg vil ikke røre den originale lak som bærer tydeligt præg af at være produceret hos Hamlet.

19xx Winston: Efter 2. verdenskrig var der rigtig mange mærker der bar engelske navne (Harstung må man sige er noget af en undtagelse) – og denne Winston er en ældre sag, dog har jeg endnu ikke helt fået dateret den da stelnummeret er svært at aflæse, både på grund af noget overfladerust og det godt kan være svært for mig at læse på sort hvis lyset ikke er rigtigt. Den vil dog kræve noget renovering før den er klar.

1963 Hamlet: Efter lidt søgen fandt jeg en Hamlet bygget på Cykelfabrik Hamlet. Desværre er det ikke en herrecykel – dog er det en komplet damecykel med “alt tilbehøret” og i fin stand om end patineret med alderen. Cyklen står med originalt monteret Basta-kodelås i cyklens farve, frakkeskåner, original sadel og værtøjspose. Alt i alt noget speciel.

1970 SCO Compact Sport: Gammel camping/compact cykel med et enkelt gear (Sachs Torpedo Jet, og plastic sadel. Modellen har ikke bremser foran, men kun navbremse bagpå! Tiderne var anderledes i gamle dage…

1973 SCO Postcykel: Jeg er kendt for at kunne træde enhver cykel i stykker, og derfor var det oplagt at give mig den mest slidstærke cykel – en postcykel fra danske SCO (Smidt & CO) – og den har også holdt længe og blevet brugt til meget! Der er plads til tre rammer 33cl dåser på ladet foran med fuld funktion af styret. Derudover har jeg én original posttaske til siden, dog af en nyere udgave: Jeg ville gerne have fat i en til (eller et ændre sæt) og en taske til ladet.

Cyklen er blevet serviceret, men trænger til en helt stor overhaling hvor den bl.a. skal lakeres (i de originale farver), have serviceret “landingsstellet” og dettes hjul (det er svært at finde dele hertil da det er unikt i forhold til SCOs øvrige budcykler da disse ikke har hjul på parkeringsstellet) og bagskærmen har et stort hul hvor beslaget til stellet er faldet af.

1998 Siko-Bike: Denne vederstyggelighed fik jeg fat i for mange år siden da jeg syntes den var sjov – dengang. Siden har den stået i sommerhuset og ventet på at jeg får tid (og nu også lyst) til at sætte den i stand – men ærligt talt tror jeg ikke at jeg kommer til det – jeg har jo også min SCO Compact Sport, selvom at den jo ikke kan foldes sammen. Det eneste virkeligt fede ved den er det meget lave stelnummer som enten gør at det er en meget tidlig udgave eller en der ikke blev lavet mange af! Stelnummeret er på fire numre hvoraf det første er 0!

1998 Peugeot Performance 5 – Team Home Jack & Jones: I 1998 kom det nok mest succesfulde danske cykelhold til (når man ser bort fra Par Nummer 7); de startede som Team Home – Jack & Jones og havde nogle af de helt store danske profiler fra den professionelle række. To år senere var de i den professionelle række som Accept Card – Jack & Jones og derefter det mere kendte navn CSC-Tiscalli, Team CSC, CSC-Saxo Bank, Team Saxo Bank før de fra sommeren 2012 har havde Tinkoff Bank som en af sponsorene og senere ejer af holdet. Fra 2014 overgik ejerskabet af holdet fra at være dansk til at være et russisk hold og i 2016 blev holdet nedlagt.

Cyklen her er en replica lavet efter Team Home – Jack & Jones’ officielle holdcykel; de stod ofte udstillede i ejendomsmæglerne Homes forretninger og har også kunne købes. Disse replicaer har billigere komponenter end de originale, da de var baseret på Shimano RX 100 geargruppen. Der er 2×8 gear. Jeg fik den i denne lidt sørgeligt stand, men har en god plan om at restaurere den så tæt på originalt som muligt – dog med lidt kunstnerrisk frihed. Nogle dele har dog været umulige at få fat på, som bl.a. kassetten der ikke laves mere, og jeg har kun kunne få fat i en anden bagskifter der dog passer meget godt til tidsperioden, nemlig en Shimano 105-SC RD-1056 som nok kan betegnes som en lille opgradering.

Holdets egne cykler har været stort set magen til i udseenet men bygget på Peugeots Team Line Altec Aluminium 5000-serie og havde naturligvis en Ultegra/Dura-Ace geargruppe.
Replica-modellen hedder Peugeot Performance 5 Jack & Jones (PE5JAJ)

1999 Peugeot Team Home Jack & Jones: Året efter var det sidste år at holdet kørte med ejendomsmægleren home som sponsor og selvom holdet stadig var et Trade Team II (2. Division) hold blev cyklen gevaldigt opgraderet med et fladt aluminiumsstel med buet front og Campagnolo-geargruppe. Til de danske fans blev der lavet en replica model med Campagnolo Mirage, men den originale har nok kørt med Campagnolo Record. I følge et interview med Michael Sandstød kostede cyklen omkring 50.000 kroner – replicaen kostede omkring 10.000 da den var ny.

Replica-cyklen her står næsten originalt, dog med et nyt, sort styrbånd: Når det bliver tid til at skifte styrbånd kommer der igen et rødt på som originalt. Derudover skal jeg have skiftet pedalerne til nogle mere sporty nogle – muligvis vil jeg prøve at finde nogle Campagnolo-pedaler fra 90erne – det kræver dog også nye sko da de bruger Look Delta-klamper og ikke Shimano SPD-SL-klamper som de Shimano-pedaler der sidder på min Moreno – men hvis jeg skifter pedalerne på min 1998 Peugeot home Jack & Jones til Shimano 105 PD-1056-pedaler så passer det hele jo helt perfekt, da jeg så bare skal bruge de samme sko til de to Peugeot’er, og så mine andre sko til min Moreno.

Til cyklen har jeg også original hold-trøje – men desværre er bukserne svære at finde.

2004 Moreno RC463: Efter lang tid har jeg endelig fået en racercykel igen! Sidst jeg havde en var da jeg var teenager og den husker jeg ikke meget om andet end at den var sølvgrå, havde klassisk gedebukke racerstyr (med bremser både på hornene og overlæggeren) og gear på stellet. Jeg har mest bare cyklet en masse længere ture da jeg var ung og en enkelt gang i et motionsløb (Sjælsø Rundt) for Irma. Med denne bliver det kun til motionscykling – og så måske skal jeg have mig en hometrainer som jeg kan hygge mig på med noget “cykelsimulator”.

Moreno er et dansk mærke; José Maria “Joe” Moreno var en argentinsk cykelsmed på Amager med butik på Amager Boulevard i mindst 25 år (minimum fra 1991-2016) som byggede cykler siden 1981 – min er bygget med Columbus aluminiumsstel og senere importerede han håndbyggede stel fra italienske Univer Telai (grundlagt 1999). Både gear, nav og bremser er Shimano Ultegra og styr, saddelpind og frempind er leveret af Ritchey, sadlen er fra det over 100 år ældre (1897) velkendte mærke Selle Italia og hjulene er fra Weinmann. Lidt atypisk har den tre klinger foran da den oprindeligt var købt til også at kunne køre bjergkørsel i udlandet – dette er et tilkøb, da Moreno normalt leverede denne model med 2×9 gear. Derudover er der tilkøbt Shimano cykelcomputer og SPD PD-R540 pedaler. I følge den gamle prisliste fundet på en arkiveret version af hans hjemmeside, kostede cyklen derved kr. 9.100,- (plus evt ekstra for den ekstra klinge).

Modsat andre motionscykelister som spenderer en formue på deres cykel men så samtidig vil spare penge og vægt har jeg dog valgt at min racercykel skal være lovlig! Der er monteret reflekser både foran, bagpå, på pedalerne og hjulene – samt den lovpligtige ringklokke! Så meget er der heller ikke brug for aerodynamik og vægten er heller ikke altbetydende i et sted som Danmark (men måske er jeg bare en sur gammel mand når det kommer til stykket?).

Jeg er voldsomt tilhænger af at der er monteret lovpligtigt udstyr (reflekser og ringklokke) – også på mountainbikes og racercykler – så det er der naturligvis på min!

2006 Toyota 17″: Modellen er ukendt, da Toyota kun oplyste “Cykel” som modelnavn på det eneste skilt jeg har set af den. Her fremstår det også at der er et “begrænset antal” (hvilket alt vel egentligt har?) og at prisen i 2008 (hvor skiltet var fra) var kr 4.495 – til gengæld sparede man leveringsomkostningerne på ca. kr. 3.500 som det jo ellers ville koste at få leveret sin bil. Originalt er cyklen leveret uden skærme, reflekser, lygteholder og klokke, men havde Shimano Acera gear og skivebremser (mekaniske) samt en RST Capa T8 dæmpet forgaffel.

2006 Toyota 19″: Det lykkes mig at få fingerene i én til – denne stod dog stort set som da den blev solgt fra forhandleren, og er kørt sparsomt af en ældre dame og ellers stået indenfor – her er næsten tale om et ægte samlerobjekt som nok mest vil blive luftet ved diverse Toyota-træf.

2018 Bianchi Kuma 27.25: Den var oprindeligt købt til at skulle slagtes til at bygge min hustrus Shark – men jeg valgte at lade den leve og give den et frisk pust og nyt liv – og her står den så; den røde italiener – bygget i Cambodia.

Den kører fint og det var faktisk lidt fedt at prøve at køre en mountainbike med 27,5″ hjul for første gang! Forgaflen er lidt sølle, men alt i alt er den OK.

2022 Aurelia New Way Urban Style: Her er noget man ikke ser hver dag! To år efter er den stadig ikke blevet brugt! Jeg fik denne cykel i 2024 af nogen der skulle flytte og plasticsplitten sidder stadig i lygterne – selv beskyttelseshætterne på navene sidder der endnu! Cyklen skal lige spændes op inden den skal have sin første cykeltur.

Cyklen er en man kan købe i lavprisbyggemarkedet Harald-Nyborg, men ser ud til at være ok, om end lidt gammeldags da den bl.a. har skruekrans i stedet for kassette. Aurelia er et mærke fra den italienske cykelproducent Dino Bikes.

T-Bikez Shark Alu Edition v2 17″ (custom): Min hustru klagede over at hendes cykel (Mustang Dagmar) manglede nogle gear: hun havde brug for i alt fald to gear mere end hvad cyklen havde. Og hvad gør en kærlig og betænksom ægtemand så? Han bygger da en cykel til hende!
Jeg havde allerede en rigtig fed forgaffel som jeg egentligt havde købt til min custom Toyota mountainbike, men som jeg ikke kunne bruge – så var det jo bare at finde et passende stel. Det der viste sig der var sværest at få fat i var hjul – eller rettere nav der ville passe: Forgaflen var nemlig til de små quick releases som på racer cykler men bagpå var det med Through-axle – uden boost! At finde et matchende sæt ville kræve at jeg selv strikkede det sammen så det forberedte jeg mig på indtil at jeg fandt et sæt fra Token som netop var lavet til det jeg søgte – og det var endda billigere end hvad jeg havde regnet ud at skaffe nav, fælge og eger til! Med et SRAM Eagle geargruppe har hun nu 12 gear. Nu mangler vi blot at foretage de sidste indstillinger så den passer hende helt perfekt.

Cykeltøj

Da jeg cyklede racercykel fik jeg også købt mig noget rigtigt cykeltøj – den første var en langærmet Everton cykeltrøje. vist nok fra midt-80erne – meget passende til den racercykel jeg cyklede på. Senere købte jeg en kortærmet cykeltrøje af cykelforhandleren i Tølløse, som er far til cykelrytteren Michael Rasmussen – dette er en Trek-Volkswagen fra 1997 med teksten “RAS.” skrevet med tousch på vaskelablen. Det år fik Kyllingen ingen sejre.

Senere har tøjet primært båret præg af at jeg har købt en Toyota cykel, men det meste af tøjet er nok mest landevejshold.

Minderne

De gamle motorcykler: Gennem tiden har jeg haft andre motorcykler – nogle har været i daglig brug (fed skrift), andre har jeg bare leget med, her er en samling af dem:

1974 Yamaha RD350-A (Type 351): den første Yamaha RD350 – med tromlebremser foran!
1993 Yamaha XV250 Virago (Type 3LS): Den første motorcykel jeg brugte til daglig kørsel
1990 MZ ETZ 125 Deluxe: Østtysk arbejdshest – og den sidste af sin slags; øvrige modeller blev produceret i bl.a. Tyrkiet efterfølgende.
1973 Honda CB350 K4: Twin-modellen – i en rigtig lækker farve!
1992 Yamaha RD350-R (Type 2UA): Brasiliansk produceret Yamaha totaktsracer med YPVS (Yamaha Power Valve System). Farve og stafferingskombinationen er unik for årgang 1992. Indregistreret i 1994. Den har været stjålet mindst to gange siden jeg købte den.
2005 Lifan LT150-T5: Scooter jeg havde meget kort – købt billigt solgt kort efter!
2005 Lifan LT150-T5: Fabriksny model til reservedele – gik sammevej som den ovenstående.
1994 Jawa 350 640 Style: Egentligt er det stadig min: Jeg har papirene på den, men motorcyklen er blevet stjålet fra mig.
198x Yamaha RS125 (Type 2A0): Projekt som ender med at blive en fed caféracer når min veninde er færdig: Hun har nemlig fået den.
1976 Yamaha RS125 (Type 480): Oprindeligt købt som doner da den manglede papirer – men var i for god stand så den blev genopbygget.
1981 Yamaha XS 400 (Type 2A2): Tysk streetbike fra startfirserne; tung men lidt cool! Fik den i bytte for 1976 RS125eren.
1965 KMZ K-750M: Ukrainsk produceret militærmotorcykel fra koldkrigstiden; 6V, stødstangs boksermotor med sidevogn. Den har fået et godt hjem med en russisk bygget Lada/VAZ. Var ret sjov at køre på de få gange jeg gjorde det.
1966 MZ ES 150: Østtysker med “svingergaffel”.
1977 MZ TZ 150: En lidt mere moderne østtysker – denne og den ovenstående MZ fik jeg i bytte for min Yamaha XS.

De gamle knallerter: Her er så de knallerter jeg har haft:

2008 Yamaha TZR50: Den første knallert jeg købte – og måske også den jeg har været gladest for.
1976 Suzuki K50B: Den første veteranknallert – startede som et lig, men endte med at blive nogenlunde anstændig.
2000 Aprilia Classic 50: Købt som erstatning for min TZR, men blev aldrig rigtig glad for den. Begyndte på et custombyg efterfølgende, men gav det hele til min ven.
2007 Aprilia RS50: Lidt mere mig frem for Classic, men stadig slet ikke en jeg har været lige så glad for som TZR50. Havde en fin langtur på den til Århus-Vejle-Rømø og retur. Byttede den til en motorcykel.
1979 Suzuki K50 DN (intet billede): Et andet Suzuki K50-byg, men syntes ikke den er så pæn som den gamle model.
1979 Suzuki K50 DN (intet billede): Jo – der var en til og fra samme årgang.
1985 Puch Maxi-1 KL: Nok den knallert jeg fortryder allermest at jeg har solgt! Næsten alt var originalt på den, men da der var noget der gik i stykker som jeg ikke selv havde overskuddet til at lave endte jeg med at sælge den – så fin og velkørende en Maxi finder jeg nok ikke igen til den pris jeg gav for den!
1989 Puch Maxi-2: Den togearede udgave af en klassiker; sådan en regner jeg ikke med at skulle have igen!
1994 Puch Maxi P1: Sådan en skal jeg aldrig have igen – en italiensk produceret Maxi (lavet af Piaggio): Meget plasticagtig og slet ikke den samme charme og køreglæde som min Maxi-1 KL.
1976 Honda Amigo PF50-E: Egentligt stadig min, da den er blevet stjålet fra mig. En sjov lille firetaktsknallert, sød at kigge på, fin at køre på – og oprindeligt solgt ikke langt fra hvor jeg voksede op!
2000 Gilera Runner 45: Vist nok den eneste 30/45 scooter jeg har haft. Lidt federe end de fleste andre scootere, men var ikke interessant for mig: Jeg fik den i bytte for et par motorcykelfælge jeg havde liggende.
1982 Puch Monza: Togearsknallert med tregearsmotor – jeg blev dog træt af den og ville hellere fokusere på mine Yamahaer og Casaler.
1984 Suzuki DM-50: En anden knallert jeg lidt ærgre mig over at have solgt: totalrenoveret og med næsten udelukkende originale dele: Vi havde to som vi skilte ad og byggede op så én blev næsten perfekt og en anden blev… mja.
1990 Jawa Babetta 210: Tjekoslovakisk knallert produceret i Slovakiet – til det ungarske marked (parallelimport). Den har været restaureret i 2008 (i Ungarn), 2012 hvor jeg overtog den og igen i 2017 og 2023-23 da den har haft en del stilstandsperioder og solgte den i 2024.
Her var der også tale om en knallert med matching numbers og den stod generelt set i en meget fin stand, dog med patina, og fået en masse originale dele og ekstraudstyr som jeg havde købt af en tjekkisk forhandler.

Tidligere cykler jeg har haft tæller, bl.a. disse – det er ikke alle jeg har styr på længere; nogle af de første ved jeg ikke engang hvad hed, bl.a. min første racercykel.

1956 Harstung Original Model: En rigtig herrecykel! En af de absolut fedeste detaljer ved denne gamle svend er dens stelmonterede, stangtrukne Torpedo Dreigangs med Berg, Normal und Schnell gear. På trods af det lidt tyske navn er Harstung lavet i København.
På mit værksted stod der nogle gamle, efterladte cykler som jeg overtog for at sætte istand, og denne Harstung var én af dem. Den kørte rigtig godt indtil at gearet gik i stykker, og mens jeg ventede på nye dele blev den stjålet. Rigtig fin kvalitetscykel!
1959 Nobless: En anden cykel som desværre erblevet stjålet fra mig: Jeg havde ellers god glæde af at bruge den gamle dame til og fra arbejde på Østerbro. Den stod næsten originalt og kørte rigtig godt. Desværre blev den stjålet midt i juni 2010 fra min adresse.
1977 Hamlet Club Lux: Hamlet er jo nævnt før på min side, bl.a. at de blev produceret på min hjemø, Amager inden de overgik til SCO i Odense, hvilket de gjorde omkring 1957. 20 år efter rullede denne cykel så ud af hallerne: En Club Lux. På trods af at der står Original Hamlet på kronrøret bærer den tydeligt præg af at være bygget af SCO – og det er slet ikke fordi jeg har noget imod SCO – jeg kan bare bedre lide en Hamlet med et H i sit stelnummer. Cyklen kører fint og er rimelig frisk og meget behagelig at køre på. Den har et et Sachs Duomatic navn som er et to-gearet semi-automatisk nav magen til min SCO Compact Sport og det fungerer ganske godt. Cyklen blev solgt til at bruges som hverdagscykel til en ung mand, og jeg tænker han nok skal blive glad for den som bytransportcykel.
19xx Racercykel (intet billede): Overtaget fra min fætter – min søster og jeg havde begge en stort set magen til hinanden (der var lidt forskel). Jeg har haft cyklet Sjælsø Rundt for Irma i 2001 eller sådan noget, og inden da ofte tog på cykeltur fra Amager til Husum, Vanløse eller Greve – eller blot Amager rundt. Desværre blev cyklen stjålet – og min søsters kort efter.
1990 Union Savoy: Fin damecykel som kørte rimelig fint, men snerrede lidt. Der var tale om (fransk) kvalitet med mange fine detaljer og rimelig gode dele.
199x Taarnby MT. KcKinley (intet billede): Til min fødselsdag fik jeg en rigtig voksencykel! Med flaskeholdere, tyrestyr og det hele. Jeg havde den i mange år men stod til sidst bare stille da den var noget så træt. Da der så var cykeloprydning hos mine forældre (og jeg ikke havde taget dem med) lod de plumben sidde og den blev fjernet. I dag ville det være sjovt at have den stivstellede mountainbike og få sat den i stand: det var jo trods alt en gave. Jeg tror måske den sidste tur jeg kørte på den var på vej fra teoriprøve – eller også var det på min mors Peugeot… Jeg ville gerne have fat i én magen til – i samme farve!
2010 Ideal ZigZag 01: Jeg har af og til fået fat i nogle cykler der er solgt billigt som blot havde behov for lidt kærlighed. Først fik jeg skiftet kassette og kæde, men jeg fandt også ud af at jeg skulle have skiftet krank – og dermed også krankboksen. Bremserne blev serviceret og cyklen er blevet vasket og smurt. Alt i alt er den blevet rimelig god og har gået et nyt hjem. Oprindeligt var cyklen dog købt som ekstra cykel da vi forventede familiebesøg og derfor muligvis skulle bruge en ekstra cykel til cykelture i området.
2013 Specialized HardRock 26: Egentligt købt som midlertidig cykel til min hustru indtil jeg fik bygget hendes Shark, men da den blev hurtigere færdig end forventet blev den solgt igen. Det var faktisk kun en ringeklokke der manglede at blive installeret, og så satte jeg en sadeltaske på.