Kategori: Retro Computere

Go’ gammel computer: Over 20 år (bygget juni 1997) som har to store fordele mod mange nye computere: 
Når jeg arbejder med gamle computer arkitekturer så er et indbygget diskettedrev ganske fordelagtigt da USB-diskettedrev ikke altid kan håndtere 720kb disketter, eller ikke kan klare de specielle formater som de andre arkitekturer har behov for. Internt diskettedrev kan bruges til at overføre data mellem mine Macintosher og min Atari ST. 

En anden fordel er en D9 COM port som bl.a. skal bruges til at snakke med mine Amiga’er. 

Ulempen ved denne gamle computer er at den ikke har USB-drev – så data mellem min moderne computer som kan gå på Internettet – især da jeg ikke vil have en så gammel computer på netværket 😉 

—– 
En lille opdatering, jeg har siden opdaget at disketettedrevet ikke læser: det er desværre meget normalt at et diskettedrev der ikke har været i brug længe skal have en alvorlig rens – så det må vi kigge på på et tidspunkt – jeg havde jo nemlig overvejet at skife OS ud med f.eks. OS/2 og jeg skal bruge nogle disketter til det; ellers skal jeg til at bygge en installations server og installere via netværk, men det har jeg nu ikke meget lyst til!  

VIC-20 blev lanceret i Europa og Amerika i 1981, som en “familieudgave” (budgetudgave) af Commodore PET computeren. Skuespilleren bag Star Trek’s legendariske Enterprise kaptajn Kirk, stod for de amerikanske reklamer. 
Og VIC-20 er faktisk den første computer (måneder før Apple-II) til at sælge over én million eksemplarer verden over. 
Modellen udgår i 1985, tre år efter at CBM lancerede Commodore 64. 
 
Denne her er en engelsk model, produceret på Commodore’s engelske fabrik, men der har også været fabrikker i bl.a. Tyskland (hovedlandet, med tre fabrikker), og Sverige. 

Tysk produceret VIC-20, men til det engelske/internationale marked, efter som at de tyske VIC-20 skiftede navn til VC20, eller VolksComputer, så man undgik at navnet endte med at lyde som Fick (fuck/knep) – at få fingrene i sådan en ville være super cool!

Denne har jeg fået i England og der var b.la. en rigtig fin rejsetaske fra bladet VicSoft med til den og et VIXEM RAM-udvidelsesmodul der kan programmeres til op til 16 kB ekstra RAM til VIC-20eren (inkl. kvittering fra Boots i 1983): På en VIC-20 er det dog vigtigt at du har den rette mængde RAM; du kan ikke bare køre alle 16 kB på og så køre noget der kræver “unexpanded VIC” eller noget der kræver f.eks. 10 kB totalt.

Det er ikke særlig tit man oplever det: Den computer man havde som barn kommer hjem til én igen: Jo, hvis den stod hos ens forældre og man så fandt den frem en dag – men det er ikke tilfældet her: Mine forældre havde givet denne væk da jeg fik PC og mine søstre ikke spillede på den – i mange år spillede vi så på den når vi var på besøg hos vores fætre og kusine, men en dag havde de også fået PC og Amigaen forsvandt. Den fik en plads i kælderen sammen med de forskellige joysticks og spil.

En dag fik jeg så lov at hente den! Kælderrummet havde været oversvømmet og min onkel var ikke sikker på om den stadig var der eller om den var blevet smidt ud – men den var der! Og den virkede stadig! Dette er uden tvivl den af mine Amiga 500 der har den største plads i min samling – også selvom jeg har én i original kasse og en “førsteudgave“, men det er noget helt andet når det er den man havde som barn – og ikke bare en der ligner.

Jeg får aldrig min barndoms Commodore 64 (i alt fald ikke med sikkerhed, da jeg ikke kender serienummeret) eller vores Commodore CDTV tilbage – så lidt sejr er dette da.

Commodore var engang en af de helt store spillere – både på Business og på hjemmecomputer markedet – ud over klassikere som Commodore 64 og Amiga modellerne – som jeg nok tror at de fleste kender, så stod Commodore også bag bl.a. Commodore KIM i 1976, PET i ’77 – og den bærbare SX-64 fra 1984. 
Inden da producerede Commodore bl.a. skrivemaskiner og lommeregnere. 
 
Commodores Amiga line startede med Amiga 1000 som var en traditionel desktop computer i 1985. Herefter fulgte denne type Amiga 500 (de er blevet revideret i flere omgange) – der blev også lavet en dekstop pc baseret på A500 teknologien; nemlig Amiga 2000 – begge kom i 1987. Fordelen ved A2000 frem for A500 er at der er flere muligheder for udvidelse vha af motherboardets Zorro II slots. 
 
Siden disse to modeller er der kommet andre bl.a. de små A600 og A1200 (samt i en kort periode den opgraderede A500+) og desktopmodellerne A3000 og A4000, men Commodore kunne ikke følge med. 
 
Mange tror fejlagtigt at Amiga bare er en spillemaksine – men den kan meget mere end det! 
Amiga var langt bedre – både grafisk og audiomessigt end deres datidige konkurrenter (bl.a. Atari ST og Apple) – og endda i flere år efter Commodore krakkede! 
 
Det bør nok nævnes at en stor kunstsamling fra Andy Warhol – lavet af ham selv på Amiga er dukket op og nu udstillet, samt at NASA har aktivt benyttet Amiga frem til 2003/2004 – og blev decommisioned i 2006. 
 
Som knægt har jeg haft to Amiga 500 samt en Commodore CDTV – inden da sad jeg foran en Commodore 64.

Dette var den første Amiga 500 jeg købte da jeg genbesøgte Amiga – og det var ikke helt dårligt med en Amiga 500 med 2 MB RAM. Jeg har haft brugt den meget siden jeg fik den og er generelt glad for den.

Dette er en første generation, hvilket ses på logoet over Power-LEDet som er “trykt” ind i plasticen.

En ægte klassiker – og endda en med den originale MOS 6510 CPU