Digital Venturis 575

En gammel kasse, som meldte fejl i OS indlæsningen da jeg fik den, harddisken var ikke skruet fast og kabinetlåsene var sådan lidt træge. Til gengæld er der tale om vaskeægte nostalgi fra 1995! En original Pentium 5 (altså Socket 5 Pentium) med SIMM RAM og S3 Trio64 på bundkortet.

Noget der er lidt lækkert ved disse gamle maskiner er er hele det mekaniske åbne og lukke system (som man bl.a. også finder noget lignende på min IBM NetVista og HP EliteDesk 800 G1 som der bare er noget lækkert over.

En af de første ting jeg gjorde efter at have lavet en smoke test var at montere harddisken; den lå bare løst under diskettedrevet (som det ses på hardwarebilledet nedenunder). Der sad den som sådan rimeligt i spænd, men jeg syntes trods alt at det ville være bedre at den sad ordentligt fast! Næste punkt bliver så nok at få computeren til at spinne rigtigt, inden jeg så kan komme igang med at dykke dybere ned i den og måske installere mere RAM og muligvis også et lydkort, da denne gamle sag har to PCI-slots (hvor min Compaq Deskpro 590 kun har et enkelt) – og måske en dag også montere et PCI-grafikkort.

Præcist hvilket styresystem der skal på ved jeg endnu ikke – der er ikke super meget saft og kraft i den gamle kasse – og grafikken er nok mest egnet til DOS, selvom den også skulle kunne klare både Windows 3.x og Windows 95. Hvis jeg installere mere RAM burde jeg nok kunne lave en lille Windows-kasse, men jeg tror måske at denne skal være ren DOS når det kommer til stykket.

En af de ting jeg elsker ved at gå i gang med sådan et projekt er al den research om modellen som jeg kan lave, og denne er en FR-920WW-CC og det tyder så på at der er lavet mindst to ændringer gennem tiden: Harddisken er skiftet fra 630 MB til de nuværende 840 MB, og så er der tilføjet et CD-ROM-drev, som dog er rimelig tidstypisk – jeg har DOG ikke kunne finde en produktionsdato, men jeg har fundet driverdatoer fra 1996 og FCC-datoen er fra juni 1995.

Årgang1995 (ca)
KabinetDigital Venturis Pentium Slimline
BundkortVENTURIS Pentium version 2.0 Main Logic Board
CPUIntel Pentium P5 @ 75 MHz
CPU-kølerPassiv, fastmonteret på CPU
RAM2x 4 MB SIMM
= 8 MB
GrafikkortnVidia Riva TNT2 M64 PCI – 32 MB SDRAM
(Onboard: S3 Trio64 – 1 MB
Kan udvides til 2 MB via chip)
LydkortAOpen AW744 (?)
LagerQuantum Trailblazer – 840 MB HDD
Newtronics Mitsumi D359T5 FDD
NEC CDR-273 CD-ROM
PSUAstec SA100-3430 – 100W
OSMicrosoft Windows 98 SE
TastaturIBM Model M (1985-1993)
Microsoft Natural Keyboard Pro (1999-2001)
MusIBM (made by Logitech)

AC-98 (Solgt)

Et lille byggeprojekt jeg startede fordi jeg havde nogle ekstra dele liggende som lige så godt kunne komme ud at arbejde. Kabinettet er noget nyere (fra 2008), hvor motherboardet blev introduceret omkring ultimo 2000.

Der hvor jeg har haft en de største udfordringer har klart været en mangel på SDRAM; jeg har simpelthen ikke haft nok brugbare RAM, så det er endt med en blanding af 100 og 133 MHz – og en jeg faktisk ikke ved hvad hastighed bussen kører med. Jeg har nogle SDRAM i min iMac G4 og eMac som nok kunne bruges, men det kræver at jeg først får udvidet dem, og det er ikke helt nemt at finde store SDRAM-klodser.

Dernæst har det været en stor udfordring at få installeret et lydkort, og få det til at fungere! Jeg har prøvet med de to jeg har haft liggende; et SoundBlaster Live! og et Yamaha, begge uden held. Jeg gav dog ikke op og fandt en af mine kasser med hardware hvor der lå et AvanceLogic ALS4000 som blev sat i computeren og efter en frisk installation af Windows og udpakning af alle .CAB lykkes det at få alle driverne installeret – inklusiv lyden!

Dog er teknologien løbet fra det trådløse kort: Routerne understøtter ikke længere 54g.

GPUen blev lanceret primo 2002, så generelt et passende valg til maskinen som ligger omkring 2000-2003 i tidsperiode. Jeg har generelt altid været tilfreds med ASUS’ motherboards, men for nyligt er jeg begyndt at bruge MSI hardware meget, som bl.a. min hjemmebygget MSI Aero også giver et godt indblik på; det er nu rent tilfældigt at det er et MSI grafikkort der sidder i denne her; igen så er computeren lavet af hardware som jeg har haft liggende i overskud.

Kabinettet er som sagt noget nyere, kvalitetsstemplet i sidedøren skriver 2008 og er derved bygget i den sene XP eller midt-Vista era. Den har naturligvis front-audio som dette kort ikke kan bruge til noget da motherboarded jo ikke har on-board lyd og lydkortet ikke har pinout til at montere dem, derfor er der også sat blændpropper i udgangene, men de to USB-porte der sidder foran fungerer naturligvis.

KabinetArctic Cooling Silentium T4
BundkortASUS CUSL2-C (manual)
Intel i815EP (Solano-3) chipset
CPUIntel Celeron Pentium 3 @ 633 MHz (Coppermine-128)
Socket 370
CPU-kølerGlacial Tech
RAMPC-100 @ 64 MB SDRAM
EUDAR Pentium II & Pentium III PC133 @ 64 MB SDRAM
Compaq 64 MB SDRAM
= 192 MB SDRAM
(maximal RAM: 512 MB)
GrafikkortMSI GeForce 4 TI 4200 @ 128 MB (G4TI4200-TD)
AGP 8x
LydkortAvanceLogic ALS4000
NetkortNvidia Eline NE-320X-S
Belkin F5D6001 – 802.11b Wireless desktop network card
I/O (ikke på bundkort)Serial port
LagerMaxtor 4D040H2 – 40 GB HDD
Sony MPF920
NEC ND-3540A DVD-RW
PSUAntec True 330P
OSMicrosoft Windows 98 SE
KabinetkølingArctic Cooling dobbelt blæser
MusHP USB
Originale CDerASUS M156: Intel 815E Chipset Series
ASUS M168: Intel 815E Chipset Series
Nvidia driver

PeCy 626115 (solgt)

Prebuild fra ca 2003 som stadig kører som det skal. Der er foretaget et par opgraderinger, men den er faktisk næsten som specifikationerne, som er klistret ind i bunden af kabinettet, foreskriver.

Computeren var designet og leveret med Windows XP – hvilket jeg personligt syntes er lidt stramt med 1 GB RAM – og ja, det var jo egentligt meget normalt dengang, men jeg syntes det er sløvt: Et retro powerhouse med Windows 98 SE (og kun den ene RAM-klods) ville have givet en perfekt computer – bundkortet kan ikke tage mere end de 1 GB installerede DDR RAM så man er faktisk ret begrænset.

Grafikkortet er ret tidstypisk; Radeon 9600XT, som kører på R300 GPUen, blev lanceret sidst i september 2003 og er en lille opgradering fra den oprindelige Radeon 9000 fra august 2002 og som er baseret på Radeon R200 GPUen, omend man ikke helt får den fulde effekt da bundkortet igen er begrænset til 4x AGP og grafikkortet er designet til 8x AGP.

Min yndlingsting vil computeren er og bliver nok kabinettet! Det hedder Peasy Nokia, og det er helt tydeligt at der er hentet inspiration fra mobiltelefonerne Nokia 8850/8890 fra omkring 1999 – et design som jeg også syntes deler mange træk med anden generation af Mercedes-Benz E-klassen (1995-2001):

Jeg mener: et computerkabinet med “højtaler” og “mikrofon” huller (og det er kun huller, ingen reelle højtalere/mikrofoner), dobbeltknapper (som her kun har én funktion og sammenlign derefter med Nokia 8850, her fra et billede af Da på WIkipedia:

Desværre er byggekvaliteten af kabinettet ikke så godt: “Kromen” er næsten skallet helt af, plasticen er blevet skørt flere steder så f.eks. er disketteknappen knækket og skal laves og nogle af tapperne er ligeledes knækket – desuden er plasticen meget gulnet; det er dog muligt lige at ane PeCy logoet – jeg har haft computeren her i mange år, men det var faktisk først i december 2022 at jeg så at det var der!

For lidt ekstra lækkerhed har jeg fundet et tastatur, mus og skærm der også er gulnet. Skærmen virkede dog kun i kort tid efter at jeg havde fået den (brugt), så den skal undersøges nærmere. Tastaturet er oprindeligt designet til Macintosh.

I listen nedenunder står originalspecifikationer til højre hvis ændret:

Årgang2003
KabinetPeasy Nokia
BundkortGigabyte GA-7VKMP
CPUAMD Athlon XP 2100
CPU-kølerCoolerMaster Athlon XP 2800+
RAMElixir VM512MB DDR PC400 – 512 MB
Veritech GVP512FLTXX5B – 512 MB
512 MB
GrafikkortMedion Radeon 9600 TX (MSI MS-8906)Radeon 9000 @ 128 MB
NetkortBelkin F5D7000 802.11g Network AdapterTekComm PC-TEL PCI modem
LagerMaxtor DiamondMax 10 – 300 GB HDD
Hitachi GD-2000 DVD-ROM
Lite-On LTR-40125W CD-RW
FDD
MSI USB-hub
120 GB HDD
Sony 16x DVD
Samsung 48/16/48 CD-R
NEC 3,5″ FDD
PSUQ-Tec ADT-350
OSMicrosoft Windows XP Home
Kabinetkøling2x 80 mm
TastaturLogitech S530 (Mac)
MusLogitech MX600

Compaq Deskpro 590 (Solgt)

Jeg fandt denne computer i sommerhuset, hvor den har ligget i mange år! Der manglede et par komponeneter, bl.a. en harddisk – hvilket har vist sig at være problematisk da disse gamle Compaq computere gemmer BIOS på en allokeret partition på harddisken og nogle dæksler ved mediedrevene.

Dertil har jeg købt ekstra RAM, lydkort (ISA) og grafikkort (PCI).

Computeren er født med en 90 MHz Pentium CPU og 8 MB RAM som jeg så var opgraderet til en 150 MHz Pentium og 32 MB RAM – så jeg gik fra at ville installere en ren DOS installation til en Windows 98.

Desværre havde Compaq det med at BIOS skulle være på en skjult partition på harddisken, hvilket betyder at går harddisken i stykker skal der lægges ny BIOS ind på en ny harddisk – denne skal være helt uden partitioner da BIOS partitionen skal ligge først. Harddisken skal dertil være under 8 GB og opbygningen af den (cylindre, hoveder, sektorer) skal være kendte for at sætte systemet op – og de må kun ligge indenfor en vis range. Jeg forsøgte mig med et Compact Flash kort på en IDE-adapter, men denne viste sig desværre at have for mange registrede sektorer. Jeg prøvede også med en 850 MB harddisk fra en anden computer men den kunne heller ikke sættes korrekt op selvom jeg benyttede informationerne fra den anden computers Phoenix BIOS.

Til sidst valgte jeg at trække stikket på projektet, fjernede de ekstra indstikskort og solgte computeren.

Årgang1996 (21. januar)
KabinetCompaq DeskPro/ProLinea
BundkortCompaq System Board 003768-11 KM 22/1
CPUIntel Pentium SY015 P1 @ 150 MHz
CPU-kølerPassiv
RAM65 MB (4x 16 MB EDO RAM + 1 MB på bundkortet)
GrafikkortOnboard
PSUCompaq DPS-145QB H (Compaq part no.: 214978-001 el. 214969-001)
KabinetkølingPassiv
TastaturCompaq SK-2860
MusHP M-S34
Compaq DeskPro 590

IBM NetVista

Jeg kan godt lide at sprede min horisont og udbygge min erfaring; For mange år siden havde min far en IBM Apriva, og på den har han haft både Microsoft Windows 3.x og på et tidspunkt også IBM OS/2 – dette har længe været et system jeg ville prøve lidt af, og i kælderen fandt jeg så en gammel IBM NetVista som stadig fungerede (det sjove er her at de to nyere Lenovo kontorcomputere jeg havde dernede begge var døde).

Computeren skulle gerne give mig en god mulighed for kunne dykke dybere i OS/2 – og også DOS – herunder også spil. Og så skulle den også kunne køre Windows 9x programmer native. Netop af hensyn til DOS har jeg derfor også valgt at prøve at installere et 5,25″ diskettedrev.

Kabinettet er som så mange andre IBM-kabinetter værktøjsfrit, men i forhold til de lidt nyere, men forholdsvis vellignende Lenovo kabinetter som i min Rocksmith, går denne her helt amok; fronten skal fjernes for at lægge harddisk ind, de optiske drev skal “ruche” ned på plads (disse bliver dog låst af skruer) og for at man kan komme til bundkortet skal man lige svinge strømforsyningen ud – en strømforsyning som desværre ser ud til at blive svær at erstatte med en større.

Denne specifikke model havde en levetid på markedet på lige under et år (30. juni 2002 til 30. maj 2023) og min computer skulle være fra lige midt imellem; nemlig december 2002, grafikkortet er lidt nyere da det blev introduceret i 2. juli 2003, men her holder jeg en meget ren linje. Dog har idéen taget lidt overhånd (som mange andre af mine små projekter) og jeg har nu kastet mig ud i at jage et fuldt IBM kontormiljø (skærm, tastatur, mus og musemåtte) – og har endda også fået tryllet mig en sort IBM-skjorte og et par IBM-kaffekopper. Lykkes drømmen så bliver det så fedt at skulle rulle med OS/2. Computeren er sådanset klar og kører.

KabinetIBM NetVista M42
BundkortIBM 49P1605
CPUIntel Pentium 4 @ 2 GHz
Socket 478
CPU-kølerOEM køler
RAM512 MB DDR-333 (2x 256 MB Nanya NT256D64S88B1G-6K)
GrafikkortAlbus GeForce FX5200-EP @ 128 MB DDR VRAM
LydkortSoundBlaster Live! / Yamaha
LagerWestern Digital WD1200 – 120 GB HDD
Lite-On TLR-483275 CD-RW
3,5″ FDD
Chinon 5,25″ FDD
PSUDelta Electronics DPS-185DB – 185W
OSIBM OS/2 Warp 4 med FixPac 2 (Warp 4.52)
Kabinetkøling1x 80mm
Skærm17″ IBM ThinkVision T750 TFT
MusIBM MQ28UO
TastaturIBM SK-8811

HP EliteDesk 800 G1+

HPs EliteDesk 800 skulle være en fin budget gamingcomputer – hvis man kan skaffe et low-power, low profile grafikkort; heldigvis har Gigabyte netop sådan et. Oprindeligt brugte jeg denne til Windows 10 spil og spillede bl.a. Far Cry 5 på den. Senere byggede jeg et ATX setup til mit Windows 10 brug og brugte denne til at spille og “lege” i Linux (til Linux brugte jeg før en HP Compaq Elite 8100), hvor den måske er lidt et overkill da det er forholdsvis begrænset hvor mange af de helt store spil der bliver publiceret til Linux (dog kommer der alligevel en del krævende spil!).

Nogle gange har jeg dog måtte køre computeren som en cabriolet udgave hvor jeg har haft låget åben; dette var under Far Cry 5 hvor den ellers frøs – i cut scenes, ikke under selve spillet.

Desværre er der ikke meget plads eller mulighed for at opgradere denne computer, med mindre at man flytter den over i et normalt ATX- eller mATX-kabinet, dette vil kræve en adapter til strømforsyningen (ATX 24-pin) og bundkortet (proprietær HP) – og sådan en har jeg dog skaffet da det var planen at bygge den over i et kabinet. Desværre overlevede det originale bundkort ikke flytningen, da jeg fik forbundet et stik forkert, så bundkortet er blevet udskiftet med dens bror, nemlig TWR (Tower) modellen, som er kommet tilbage i HP-kabinettet – det krævede dog at jeg monterede en lille blæser (en jumper kunne sikkert være nok) da TWR bundkortet søgte efter en Chassis Fan og hvis jeg ikke ville trykke F1 hver gang jeg startede computeren var det den eneste vej frem.

Årgang2014
KabinetHP EliteDesk 800 G1 SFF
BundkortHP EliteDesk 800 G1 SFF (Q85 chipset)
CPUIntel Core i5-4590 @ 3,3 GHz
CPU-kølerHP 711578-002
RAMVengence CMY32GX3M4A1600C9R 2x 8 GB DDR3
Samsung M378B5673FH0-CF8 8500U 2x 2 GB DDR3
= 20 GB DDR3 RAM
(maximal RAM: 32 GB)
GrafikkortGigabyte Nvidia GeForce GTX 1050 Ti Low Profile
LydkortOnboard
NetkortPowerOn DMG-35 WiFi & Bluetooth
LagerCrucial BX200 – 240 GB SSD
Toshiba PC P300 – 1 TB HDD
HP DS-8ACHS-JBS DVD/CD Rewriteable
PSUHP 240W EPA90 ENTL13
OSWindows 10
KabinetkølingPassiv (originalt)
Skærm2x 24″ HP
TastaturHP
MusHP

The Beast

The Beast har aldrig været særlig powerfull, men jeg har dog et blødt punkt for den, selvom den heller ikke engang er hvad den har været!

Beast er den første computer jeg har bygget op fra bunden; og selvom bogstavligt talt alt er skiftet ud bortset fra kabinettet, så betyder den altså noget for mig.

Da Microsoft stoppede med at supportere og decideret fjernede de .dll filer der stod for CD-/DVD-ROM kontrol kunne rigtig mange af mine gamle spil ikke spilles – med mindre jeg selvfølgelig gik ind på skumle steder for at skaffe en No-CD crack, som man ikke altid kun får den men nogle gange også andre ting – eller betalte for spillet igen hos f.eks. Steam, EA Origin, Ubisoft, GOG, Rockstar eller hvad der ellers er af digitale udgivere – derfor valgte jeg at bygge en Windows XP computer som skulle kunne “det hele”: Stort set alle XP-spil, og måske mere til.

Den primære årsag til Beasts navn var dog oprindeligt at den er så grim! Det gule Scorpio-kabinet fra Raidmax er virkelig noget for sig (der fandtes også en friskgrøn når man kigger på de mere utraditionelle farver). I 2003/2004 var Beast oprindeligt bygget på en AMD Athlon XP 3200+ CPU, 1 GB DDR-RAM og et 128 MB nVidia GeForce FX5200 AGP grafikkort – og det varede ikke længe for den blev tung at danse med, selvom jeg har nydt mange nætter med Civilization II, World of Warcraft og Delta Force Black Hawk Down, så kunne jeg godt mærke at den ikke rigtigt kunne få meget mere glæde af den som den var, men jeg ville skulle skifte alt ud for at kunne beholde den, og det var der ingen penge til.

Omkring 2017 eller 2019 var brugt hardware stadig til at betale sig fra – og et funktionelt grafikkort – i kasse kunne fås for 60 kroner. Beast fik Windows XP Pro 64 installeret fordi jeg havde 8 GB DDR2-RAM der passede – så hvorfor ikke udnytte at det var muligt med den Quad Core CPU jeg havde fået fingrene i. Grafikkortet var et 1 GB ATI Radeon HD 5850 fra Club3D. Der blev installeret en ekstra portion LED-blæsere og en fed nVidia Zalman CNPS 9700 NT CPU-køler.


I 2023 kom Beast dog igen under kniven: Denne gang nok for den sidste gang: Kabinettet er blevet malet sort indvendigt for at give noget mere dynamik til buildet som består af et ASUS Sabertooth P67, en sort og gul Akasa CPU-køler, sorte Kingston Hyper X Beast DDR3-RAM, et nVidia GeForce GTX 970 Strix OC, der ligeledes de to optiske drev er fra ASUS, en sort Samsung SSD hænger på siden, sort støvfilter – og en sort strømforsyning med RGB-lys der ligesom mine blæsere er indstillet til at lyse blåt. Kabinettet skal muligvis males på ydersiden ved lejlighed for at få fjernet nogle af de sidste 20 års ar og mærker. Jeg skal også have 3D-printet en GPU-holder og en adapter til min forreste blæser: Beast er designet til at have op til fire 80mm blæsere foran, men jeg har valgt at bruge en 120mm blæser i stedet, men det vil kræve en spacer, så sådan én må jeg lige have designet.

Selvom jeg godt kunne installere op til et Intel Z87 chipsæt og samtidig have fuld XP-understøttelse og hurtigere/nyere CPU end anden generations Core i7 så tænker jeg at Beast nu er det sted hvor den skal være – og nu også kan leve op til sit navn på performance såvel som udseenet.

De originale grafikkort og lydkort fra de første generationer af Beast har jeg endnu og er i brug i andre computere.

KabinetRaidmax Scorpio 868
BundkortASUS Sabertooth P67
CPUIntel Core i7-2680K @ 3,4 GHz
CPU-kølerAkasa K32 (AK-CC7117EPO1)
RAM4x Kingston Hyper X Beast KHX24C11T3K4_16X (kit af 4)
= 16 GB DDR3 (2400 MHz)
GrafikkortASUS Strix GTX 970 OC – 4 GB DDR5
LagerSamsung 850 EVO – 250 GB SSD (System)
Seagate Pipeline – 1 TB HDD (Data)
2x ASUS DVD
PSUInter-Tech Argus RGB-750 CM II
OSMicrosoft Windows XP Professional 64-Bit
Kabinetkøling2x HXS 80 mm med blå LED (bag)
1x HXS 80 mm med blå LED (side) + Akyga AK-CA-72 dustfilter
1x NZXT Performance 120mm med blå LED (for)

MSI Pirate

Dette er min primære Windows gaming computer bygget af nye og genbrugte dele da jeg efterhånden var træt af ikke at have en nogenlunde ordentlig gaming computer og syntes ikke jeg fik nok ud af min Lenovo Y700 gaming bærbar. Det er ikke toppen af poppen men kan bruges til det som jeg spiller.

Computeren har tidligere været kaldt MSI Aero efter det kabinet jeg købte til det og eftersom både bundkort og grafikkort blev MSI – hvor grafikkortet også hed Aero. Oprindeligt kørte jeg med et Gigabyte GTX 1050 Ti Low Profile i det, men valgte at skifte til et 1650 og bruge 1050 Ti permanent i mit Linux-setup for ikke at skifte frem og tilbage hele tiden.

Siden hen er den blevet sat lidt i bero mens jeg arbejdede på min Hatchling hvor jeg brugte en stor portion af de vitale dele. Mens den lå hen fik jeg en bunke Corsair dele, inklusiv AIO vandkøler (som jeg dog har solgt videre), kabinet (skrottet), kølere, og mere. Det blev så til en idé om et MSI/Corsair byg.

I dag er den fuldt udbygget med MSI kabinet, bundkort og grafikkort og Corsair RAM, strømforsyning og blæsere. Jeg vil gerne have fat i et MSI eller Corsair vandkølingssystem for at lave det lidt ekstra lækkert – og måske en blæser eller to mere (evt med rød eller hvidt lys) fra Corsair.

KabinetMSI Gungnir 100
BundkortMSI Z87-G45 Gaming
CPUIntel Core i3-4170 @ 3,7 GHz
CPU-kølerCooler Master Hyper 212 Evo
RAM4x Corsair Vengence CMZ8GX3M2A1600C9R
= 16 GB DDR3 (1600 MHz)
GrafikkortGeForce GTX 1060 Gaming X – 6 GB DDR5
Lager128 GB mSata
PSUCorsair HX620W
OSMicrosoft Windows 10
Kabinetkøling2x 120 mm Corsair