Opgave: Byg en computer som kan spille ét spil – Rocksmith. Computeren skal kunne klare minimumskravene, gerne lidt mere.
Den blev bygget mens brugt hardware var ret billige og ofte kunne et komplet system (uden kabinet) købes for et par hundrede kroner inklusiv grafikkort.
Senere indkøbte jeg nogle andre dele til en kraftigere version (Heavy Rocksmith?) så der kunne vælges mellem de to udgaver, og valget faldt på Kassen, så denne her er blevet ændret til en fornuftig Windows XP gaming computer.
Jeg kan godt lide at sprede min horisont og udbygge min erfaring; For mange år siden havde min far en IBM Apriva, og på den har han haft både Microsoft Windows 3.x og på et tidspunkt også IBM OS/2 – dette har længe været et system jeg ville prøve lidt af, og i kælderen fandt jeg så en gammel IBM NetVista som stadig fungerede (det sjove er her at de to nyere Lenovo kontorcomputere jeg havde dernede begge var døde).
Computeren skulle gerne give mig en god mulighed for kunne dykke dybere i OS/2 – og også DOS – herunder også spil. Og så skulle den også kunne køre Windows 9x programmer native. Netop af hensyn til DOS har jeg derfor også valgt at prøve at installere et 5,25″ diskettedrev.
Kabinettet er som så mange andre IBM-kabinetter værktøjsfrit, men i forhold til de lidt nyere, men forholdsvis vellignende Lenovo kabinetter som i min Rocksmith, går denne her helt amok; fronten skal fjernes for at lægge harddisk ind, de optiske drev skal “ruche” ned på plads (disse bliver dog låst af skruer) og for at man kan komme til bundkortet skal man lige svinge strømforsyningen ud – en strømforsyning som desværre ser ud til at blive svær at erstatte med en større.
Denne specifikke model havde en levetid på markedet på lige under et år (30. juni 2002 til 30. maj 2023) og min computer skulle være fra lige midt imellem; nemlig december 2002, grafikkortet er lidt nyere da det blev introduceret i 2. juli 2003, men her holder jeg en meget ren linje. Dog har idéen taget lidt overhånd (som mange andre af mine små projekter) og jeg har nu kastet mig ud i at jage et fuldt IBM kontormiljø (skærm, tastatur, mus og musemåtte) – og har endda også fået tryllet mig en sort IBM-skjorte og et par IBM-kaffekopper. Lykkes drømmen så bliver det så fedt at skulle rulle med OS/2. Computeren er sådanset klar og kører.
HPs EliteDesk 800 skulle være en fin budget gamingcomputer – hvis man kan skaffe et low-power, low profile grafikkort; heldigvis har Gigabyte netop sådan et. Oprindeligt brugte jeg denne til Windows 10 spil og spillede bl.a. Far Cry 5 på den. Senere byggede jeg et ATX setup til mit Windows 10 brug og brugte denne til at spille og “lege” i Linux (til Linux brugte jeg før en HP Compaq Elite 8100), hvor den måske er lidt et overkill da det er forholdsvis begrænset hvor mange af de helt store spil der bliver publiceret til Linux (dog kommer der alligevel en del krævende spil!).
Nogle gange har jeg dog måtte køre computeren som en cabriolet udgave hvor jeg har haft låget åben; dette var under Far Cry 5 hvor den ellers frøs – i cut scenes, ikke under selve spillet.
Desværre er der ikke meget plads eller mulighed for at opgradere denne computer, med mindre at man flytter den over i et normalt ATX- eller mATX-kabinet, dette vil kræve en adapter til strømforsyningen (ATX 24-pin) og bundkortet (proprietær HP) – og sådan en har jeg dog skaffet da det var planen at bygge den over i et kabinet. Desværre overlevede det originale bundkort ikke flytningen, da jeg fik forbundet et stik forkert, så bundkortet er blevet udskiftet med dens bror, nemlig TWR (Tower) modellen, som er kommet tilbage i HP-kabinettet – det krævede dog at jeg monterede en lille blæser (en jumper kunne sikkert være nok) da TWR bundkortet søgte efter en Chassis Fan og hvis jeg ikke ville trykke F1 hver gang jeg startede computeren var det den eneste vej frem.
The Beast har aldrig været særlig powerfull, men jeg har dog et blødt punkt for den, selvom den heller ikke engang er hvad den har været!
Beast er den første computer jeg har bygget op fra bunden; og selvom bogstavligt talt alt er skiftet ud bortset fra kabinettet, så betyder den altså noget for mig.
Da Microsoft stoppede med at supportere og decideret fjernede de .dll filer der stod for CD-/DVD-ROM kontrol kunne rigtig mange af mine gamle spil ikke spilles – med mindre jeg selvfølgelig gik ind på skumle steder for at skaffe en No-CD crack, som man ikke altid kun får den men nogle gange også andre ting – eller betalte for spillet igen hos f.eks. Steam, EA Origin, Ubisoft, GOG, Rockstar eller hvad der ellers er af digitale udgivere – derfor valgte jeg at bygge en Windows XP computer som skulle kunne “det hele”: Stort set alle XP-spil, og måske mere til.
Den primære årsag til Beasts navn var dog oprindeligt at den er så grim! Det gule Scorpio-kabinet fra Raidmax er virkelig noget for sig (der fandtes også en friskgrøn når man kigger på de mere utraditionelle farver). I 2003/2004 var Beast oprindeligt bygget på en AMD Athlon XP 3200+ CPU, 1 GB DDR-RAM og et 128 MB nVidia GeForce FX5200 AGP grafikkort – og det varede ikke længe for den blev tung at danse med, selvom jeg har nydt mange nætter med Civilization II, World of Warcraft og Delta Force Black Hawk Down, så kunne jeg godt mærke at den ikke rigtigt kunne få meget mere glæde af den som den var, men jeg ville skulle skifte alt ud for at kunne beholde den, og det var der ingen penge til.
Omkring 2017 eller 2019 var brugt hardware stadig til at betale sig fra – og et funktionelt grafikkort – i kasse kunne fås for 60 kroner. Beast fik Windows XP Pro 64 installeret fordi jeg havde 8 GB DDR2-RAM der passede – så hvorfor ikke udnytte at det var muligt med den Quad Core CPU jeg havde fået fingrene i. Grafikkortet var et 1 GB ATI Radeon HD 5850 fra Club3D. Der blev installeret en ekstra portion LED-blæsere og en fed nVidia Zalman CNPS 9700 NT CPU-køler.
I 2023 kom Beast dog igen under kniven: Denne gang nok for den sidste gang: Kabinettet er blevet malet sort indvendigt for at give noget mere dynamik til buildet som består af et ASUS Sabertooth P67, en sort og gul Akasa CPU-køler, sorte Kingston Hyper X Beast DDR3-RAM, et nVidia GeForce GTX 970 Strix OC, der ligeledes de to optiske drev er fra ASUS, en sort Samsung SSD hænger på siden, sort støvfilter – og en sort strømforsyning med RGB-lys der ligesom mine blæsere er indstillet til at lyse blåt. Kabinettet skal muligvis males på ydersiden ved lejlighed for at få fjernet nogle af de sidste 20 års ar og mærker. Jeg skal også have 3D-printet en GPU-holder og en adapter til min forreste blæser: Beast er designet til at have op til fire 80mm blæsere foran, men jeg har valgt at bruge en 120mm blæser i stedet, men det vil kræve en spacer, så sådan én må jeg lige have designet.
Selvom jeg godt kunne installere op til et Intel Z87 chipsæt og samtidig have fuld XP-understøttelse og hurtigere/nyere CPU end anden generations Core i7 så tænker jeg at Beast nu er det sted hvor den skal være – og nu også kan leve op til sit navn på performance såvel som udseenet.
De originale grafikkort og lydkort fra de første generationer af Beast har jeg endnu og er i brug i andre computere.
Kabinet
Raidmax Scorpio 868
Bundkort
ASUS Sabertooth P67
CPU
Intel Core i7-2680K @ 3,4 GHz
CPU-køler
Akasa K32 (AK-CC7117EPO1)
RAM
4x Kingston Hyper X Beast KHX24C11T3K4_16X (kit af 4) = 16 GB DDR3 (2400 MHz)
Grafikkort
ASUS Strix GTX 970 OC – 4 GB DDR5
Lager
Samsung 850 EVO – 250 GB SSD (System) Seagate Pipeline – 1 TB HDD (Data) 2x ASUS DVD
PSU
Inter-Tech Argus RGB-750 CM II
OS
Microsoft Windows XP Professional 64-Bit
Kabinetkøling
2x HXS 80 mm med blå LED (bag) 1x HXS 80 mm med blå LED (side) + Akyga AK-CA-72 dustfilter 1x NZXT Performance 120mm med blå LED (for)
Dette er min primære Windows gaming computer bygget af nye og genbrugte dele da jeg efterhånden var træt af ikke at have en nogenlunde ordentlig gaming computer og syntes ikke jeg fik nok ud af min Lenovo Y700 gaming bærbar. Det er ikke toppen af poppen men kan bruges til det som jeg spiller.
Computeren har tidligere været kaldt MSI Aero efter det kabinet jeg købte til det og eftersom både bundkort og grafikkort blev MSI – hvor grafikkortet også hed Aero. Oprindeligt kørte jeg med et Gigabyte GTX 1050 Ti Low Profile i det, men valgte at skifte til et 1650 og bruge 1050 Ti permanent i mit Linux-setup for ikke at skifte frem og tilbage hele tiden.
Siden hen er den blevet sat lidt i bero mens jeg arbejdede på min Hatchling hvor jeg brugte en stor portion af de vitale dele. Mens den lå hen fik jeg en bunke Corsair dele, inklusiv AIO vandkøler (som jeg dog har solgt videre), kabinet (skrottet), kølere, og mere. Det blev så til en idé om et MSI/Corsair byg.
I dag er den fuldt udbygget med MSI kabinet, bundkort og grafikkort og Corsair RAM, strømforsyning og blæsere. Jeg vil gerne have fat i et MSI eller Corsair vandkølingssystem for at lave det lidt ekstra lækkert – og måske en blæser eller to mere (evt med rød eller hvidt lys) fra Corsair.