Zepto Nox A15

Dansk designet og bygget skødedatamat: Zepto startede op i 2002 (konkurserklæret 17. november 2009) med at lave pre-custom computere, og Nox A15en her var en af deres senere Performance modeller, og denne her er bygget 28. august 2008 i Hedehusene. 

Nox A15 var Zeptos Performance model denne konfiguration (Core 2 Duo P8400, 4 GB RAM, 500 GB SATA) havde en kampagnepris i august 2008 fra 7.995,- (6.975,- for en udgave med P7350, 1 GB RAM, 80 GB HDD – og muligvis ikke WiFi ud fra hvad jeg kan læse) Denne computer er dog yderligere opgraderet med den helt nye (lanceret Q3 2008) 2,53 GHz Intel Core 2 Duo P9500 med 6 MB Cache – Zepto havde nemlig det koncept at deres computere kunne konfigureres efter ønske

Serien var opkaldt efter den græske gudinde Nox som var nattens gudinde og i følge Zepto ” – en figur med exceptionelle kræfter.”

Og de fortsætter: “Dette og navnet Nox understøtter symbolikken ved maskinens nye teknologi og danske design samt ikke mindst en performance, der er helt uden lige. Det sorte, minimalistiske look er udført i eksklusivt og robust materiale og stilfuldt kombineret med et diskret oplyst Zepto logo.”

Zepto Nox A15 modtog generelt gode anmeldelser blandt andet for dens design, specifikationer, skarpe skærm og gode pris. 
Selv har jeg aldrig været særlig meget til den gummiagtige belægning som bærbaren har (lidt som den der også er på min BeoVision 8 skræm), særligt efter nogle år hvor den bliver klistret, skør og begynder at skalle af. Jeg har overvejet at fjerne Soft Touch gummimaterialet, omend det er en noget langsommelig process.

Den originale 15,4″ Samsung skærm (LTN154X3-L03 produceret i februar 2006) flækkede desværre, men jeg fandt en ny Au Optronics B154EW04 V.B. (Glossy) til en rigtig god pris (ca. 150 kroner inkl. fragt) – disse skærme blev lavet fra Q2 2007, så ganske passende til computerens byggetidspunkt, omend ikke så høj en opløsning som den oprindelige – desværre skulle skærmen kun være tændt i cirka et minut før den begyndte at blinke og efter noget tid blinkede den endnu mere; med den originale skærm blinkede den ikke, så har måtte returnere Au Optronics skærmen og søge efter en ny skærm.

Generelt set har jeg ellers holdt den originalt med de originale RAM, og har vist også stadig den originale harddisk.

Årgang2008 (28. august)
CPUIntel Core 2 Duo P9500 @ 2,53 GHz
RAM2x 2 GB Zepto Xtreme Memory DDR2 800 MHz PC6400
= 4 GB DDR2
GrafikchipNVIDIA GeForce 9600M GT – 512 MB (MXM-II interface)
NetværkZepto Zpro2 Wireless 300Mbit
Bluetooth® 2.0 EDR
Lagerxxx GB HDD
Oprindeligt: 500 GB SATA HDD
DVD-RW / CD-RW SATA
PSU/BatteriSCUD CBB02 11,1 V DC 7,2 Ah Li-Ion-batteri
LiteOn PSU
Rated 18,5-19 V DC 4,7 A Max
Skærm15,4″ Au Optronics B154EW04 TFT LCD WXGA (RGB: 1280×800)
Oprindeligt: 15,4″ Samsung LTN154X3-L03
OSWindows 8.1 Enterprise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *