En…. efterhånden bekendt må man nok sige havde to fine iMac G5 til salg meget billigt: han boede ikke langt fra mig, så jeg hentede dem en dag på min postcykel. Da jeg kom hjem gennemgik jeg dem og opgraderede dem så lidt nu hvor jeg kunne.
Det er ret fedt at kunne nyde PPC arkitekturen og med købet af disse to var de tre seneste CPU-generationer for Macintosh komplet hos mig: Motorola 68xxx, PPC og Intel (jeg har desværre ingen af de helt-helt gamle!). Grafikchippen er en velkendt “ven” – nemlig et FX5200 som er et kort jeg ofte har været i kontakt til – dog er den på iMac G5 kun 64 MB udgaven mod 128 MB udgaven som jeg normalt har benyttet, men den kører fint de gamle Mac OS spil som f.eks. Connections (som jeg spillede på PC i min barndom).
Efter noget tid røg der desværre noget ned på skærmen som desværre derfor har fået en sort plamage i det ene hjørne; jeg tror desværre ikke at det kan betale sig at købe en ny (evt. brugt) skærm til den, så enten skal den bruges som reservedele, eller også skal den måske bare sælges som delvist defekt. Den virker som sådan jo stadig og jeg tror faktisk jeg måske endda har en adapter så man kan bruge en skærm med 15-pin D-SUB VGA-tilslutning.
Kabinet | All-in-one hvid polycarbonate |
CPU | PowerPC (G5) 970FX @1,6 GHz |
RAM | 1 GB (2x 512 MB) DDR RAM Oprindeligt leveret med 256 MB Maximal RAM kapacitet: 2 GB |
Grafikchip | nVidia GeForce FX5200 64 MB |
Lydkort | Onboard |
Lager | 120 GB SATA HDD. Oprindeligt leveret med 80 GB SATA HDD |
OS | Apple Mac OS X 10.4 “Tiger” Leveret med Mac OS X 10.3.5 “Panther” Kan opgraderes til Mac OC X 10.5.8 “Leopard” eller den uofficielle 10.5.9 Sorbet Leopard |
Skærm | 17″ mat LCD i 16:10 widescreen format (defekt). Kører en maksimal opløsning på 1440 × 900 |