The Beast har aldrig været særlig powerfull, men jeg har dog et blødt punkt for den, selvom den heller ikke engang er hvad den har været!
Beast er den første computer jeg har bygget op fra bunden; og selvom bogstavligt talt alt er skiftet ud bortset fra kabinettet, så betyder den altså noget for mig.
Da Microsoft stoppede med at supportere og decideret fjernede de .dll filer der stod for CD-/DVD-ROM kontrol kunne rigtig mange af mine gamle spil ikke spilles – med mindre jeg selvfølgelig gik ind på skumle steder for at skaffe en No-CD crack, som man ikke altid kun får den men nogle gange også andre ting – eller betalte for spillet igen hos f.eks. Steam, EA Origin, Ubisoft, GOG, Rockstar eller hvad der ellers er af digitale udgivere – derfor valgte jeg at bygge en Windows XP computer som skulle kunne “det hele”: Stort set alle XP-spil, og måske mere til.
Den primære årsag til Beasts navn var dog oprindeligt at den er så grim! Det gule Scorpio-kabinet fra Raidmax er virkelig noget for sig (der fandtes også en friskgrøn når man kigger på de mere utraditionelle farver). I 2003/2004 var Beast oprindeligt bygget på en AMD Athlon XP 3200+ CPU, 1 GB DDR-RAM og et 128 MB nVidia GeForce FX5200 AGP grafikkort – og det varede ikke længe for den blev tung at danse med, selvom jeg har nydt mange nætter med Civilization II, World of Warcraft og Delta Force Black Hawk Down, så kunne jeg godt mærke at den ikke rigtigt kunne få meget mere glæde af den som den var, men jeg ville skulle skifte alt ud for at kunne beholde den, og det var der ingen penge til.
Omkring 2017 eller 2019 var brugt hardware stadig til at betale sig fra – og et funktionelt grafikkort – i kasse kunne fås for 60 kroner. Beast fik Windows XP Pro 64 installeret fordi jeg havde 8 GB DDR2-RAM der passede – så hvorfor ikke udnytte at det var muligt med den Quad Core CPU jeg havde fået fingrene i. Grafikkortet var et 1 GB ATI Radeon HD 5850 fra Club3D. Der blev installeret en ekstra portion LED-blæsere og en fed nVidia Zalman CNPS 9700 NT CPU-køler.
I 2023 kom Beast dog igen under kniven: Denne gang nok for den sidste gang: Kabinettet er blevet malet sort indvendigt for at give noget mere dynamik til buildet som består af et ASUS Sabertooth P67, en sort og gul Akasa CPU-køler, sorte Kingston Hyper X Beast DDR3-RAM, et nVidia GeForce GTX 970 Strix OC, der ligeledes de to optiske drev er fra ASUS, en sort Samsung SSD hænger på siden, sort støvfilter – og en sort strømforsyning med RGB-lys der ligesom mine blæsere er indstillet til at lyse blåt. Kabinettet skal muligvis males på ydersiden ved lejlighed for at få fjernet nogle af de sidste 20 års ar og mærker. Jeg skal også have 3D-printet en GPU-holder og en adapter til min forreste blæser: Beast er designet til at have op til fire 80mm blæsere foran, men jeg har valgt at bruge en 120mm blæser i stedet, men det vil kræve en spacer, så sådan én må jeg lige have designet.
Selvom jeg godt kunne installere op til et Intel Z87 chipsæt og samtidig have fuld XP-understøttelse og hurtigere/nyere CPU end anden generations Core i7 så tænker jeg at Beast nu er det sted hvor den skal være – og nu også kan leve op til sit navn på performance såvel som udseenet.
De originale grafikkort og lydkort fra de første generationer af Beast har jeg endnu og er i brug i andre computere.
Kabinet | Raidmax Scorpio 868 |
Bundkort | ASUS Sabertooth P67 |
CPU | Intel Core i7-2680K @ 3,4 GHz |
CPU-køler | Akasa K32 (AK-CC7117EPO1) |
RAM | 4x Kingston Hyper X Beast KHX24C11T3K4_16X (kit af 4) = 16 GB DDR3 (2400 MHz) |
Grafikkort | ASUS Strix GTX 970 OC – 4 GB DDR5 |
Lager | Samsung 850 EVO – 250 GB SSD (System) Seagate Pipeline – 1 TB HDD (Data) 2x ASUS DVD |
PSU | Inter-Tech Argus RGB-750 CM II |
OS | Microsoft Windows XP Professional 64-Bit |
Kabinetkøling | 2x HXS 80 mm med blå LED (bag) 1x HXS 80 mm med blå LED (side) + Akyga AK-CA-72 dustfilter 1x NZXT Performance 120mm med blå LED (for) |