Jeg kan godt lide at sprede min horisont og udbygge min erfaring; For mange år siden havde min far en IBM Apriva, og på den har han haft både Microsoft Windows 3.x og på et tidspunkt også IBM OS/2 – dette har længe været et system jeg ville prøve lidt af, og i kælderen fandt jeg så en gammel IBM NetVista som stadig fungerede (det sjove er her at de to nyere Lenovo kontorcomputere jeg havde dernede begge var døde).
Computeren skulle gerne give mig en god mulighed for kunne dykke dybere i OS/2 – og også DOS – herunder også spil. Og så skulle den også kunne køre Windows 9x programmer native. Netop af hensyn til DOS har jeg derfor også valgt at prøve at installere et 5,25″ diskettedrev.
Kabinettet er som så mange andre IBM-kabinetter værktøjsfrit, men i forhold til de lidt nyere, men forholdsvis vellignende Lenovo kabinetter som i min Rocksmith, går denne her helt amok; fronten skal fjernes for at lægge harddisk ind, de optiske drev skal “ruche” ned på plads (disse bliver dog låst af skruer) og for at man kan komme til bundkortet skal man lige svinge strømforsyningen ud – en strømforsyning som desværre ser ud til at blive svær at erstatte med en større.
Denne specifikke model havde en levetid på markedet på lige under et år (30. juni 2002 til 30. maj 2023) og min computer skulle være fra lige midt imellem; nemlig december 2002, grafikkortet er lidt nyere da det blev introduceret i 2. juli 2003, men her holder jeg en meget ren linje. Dog har idéen taget lidt overhånd (som mange andre af mine små projekter) og jeg har nu kastet mig ud i at jage et fuldt IBM kontormiljø (skærm, tastatur, mus og musemåtte) – og har endda også fået tryllet mig en sort IBM-skjorte og et par IBM-kaffekopper. Lykkes drømmen så bliver det så fedt at skulle rulle med OS/2. Computeren er sådanset klar og kører.
Kabinet | IBM NetVista M42 |
Bundkort | IBM 49P1605 |
CPU | Intel Pentium 4 @ 2 GHz Socket 478 |
CPU-køler | OEM køler |
RAM | 512 MB DDR-333 (2x 256 MB Nanya NT256D64S88B1G-6K) |
Grafikkort | Albus GeForce FX5200-EP @ 128 MB DDR VRAM |
Lydkort | SoundBlaster Live! / Yamaha |
Lager | Western Digital WD1200 – 120 GB HDD Lite-On TLR-483275 CD-RW 3,5″ FDD Chinon 5,25″ FDD |
PSU | Delta Electronics DPS-185DB – 185W |
OS | IBM OS/2 Warp 4 med FixPac 2 (Warp 4.52) |
Kabinetkøling | 1x 80mm |
Skærm | 17″ IBM ThinkVision T750 TFT |
Mus | IBM MQ28UO |
Tastatur | IBM SK-8811 |